Anmeldelse: Kong Arthur var imponerende, flot og underholdende

Indviklet i tæpper sad vi, godt oppe på rækkerne, og ventede på Det Kongelige Teaters opsætning af Kong Arthur. Vi havde udsigten over naturen og havet ved smukke Moesgaard Museum, der denne aften tog sig smukt ud i aftensolen. Et nærmest magisk lys bredte sig over stedet, hvor riddere til hest, højlydte motorcykler, drabelige slag, vilde stunts, eksplosioner, ild, røgsøjler og fyrværkeri skabte spænding i et actionbrag. Det var imponerende, flot og underholdende.

Statister indtog scenen og forvandlede det til en markedsplads med gøgl og musik. De sang, dansede og tiggede. Bølgen blev sat i gang, og publikum legede med, men det var en halvhjertet intro. Det ændrede sig dog straks, da den egentlige forestilling gik i gang.

De mørke kræfter mod de gode

Kong Arthur er historien om kampen mellem det gode og det onde. Det handler om Camelot, Ridderne af det runde bord og Den hellige gral samt om at bekæmpe ondskaben for at redde England og kærligheden. Modstanden ser vi i Kong Arthur heksesøster, Morgana, og hendes pukkelryggede søn, Mordred, der med sort magi og mørke kræfter vil overtage magten. Vi oplever, hvordan Arthur trækker sværdet Excalibur op af stenen og slår dragen Belvarg ihjel. Undervejs møder vi en troldmand, der kan transportere sig 50 meter på et splitsekund, en sø-dame på mange meter, riddere, heksen der kan forvandle sig til andre skabninger og skønne dronninger. Fantasi og kreativitet på højt plan.

En uendelig scene

Der er noget ganske særligt over friluftsscener. Vidderne er uendelige.

Fire runde scener i forskellige niveauer, der forenes af gangbroer og fører ud i naturen, danner rammen. Ganske enkelt. Men også skoven, og de omkringliggende høje, tages i brug. Ridderne ses i forgrunden og baggrunden. Søens dame og hendes kor går og synger på højen bag Camelot, og Kong Arthur løber i sin sindssyge fortvivlet rundt mellem træerne og ned mod scenen. Ved de store slag er der action, hvorend du kigger hen. Det er fortryllende, skaber liv og dynamik og gør scenen nærmest uendelig. Et imponerende og kreativt opfundet univers, der fungerer optimalt.

Imponerende effekter og kostumer

Kostumerne, designet af Ida Marie Ellekilde, er lavet med omhu og skaber et flot billede i den skønne natur. De viser tydelig forskel på de gode og onde, hvilket understøtter forståelsen. Visuelle effekter er der mange af. I andet akt kommer de til deres ret. Den flotte aftenhimmel oplyses af lyssøjler og susende raketter sammen med et farvespil i trætoppene.

Et velspillende hold

Kong Arthur spilles overbevisende af Jacob Lohmann. Han kan det hele. Ride, kæmpe med sværd og veksle fra glad til skør konge. I starten som den egoistiske mand der i takt med modgangen bliver skør og ender som den forstående og uselviske mand. Hans gestik med store armbevægelser passer godt til friluftsscenen.

Klaus T. Søndergaard er det underholdende element, der skaber grin på tilskuerpladserne. I rollen som Malory/Merlin bryder han alvoren og er hylende morsom både gennem spil og replikker. Han tryllebinder publikum.   

Som den mytiske Søens Dame leverer Xenia Lach-Nielsen en skøn sangpræstation. Hendes sang stryger til himmels og skaber en højtidelighed i stykket, hvor hun synger os gennem fortællingens handling. Også Charlotte Fichs skal fremhæves i rollen som den onde Morgana. Ensemblet er velspillende og bliver flere gange inddraget i stykket.

Særligt de store kampe kræver nøje timing og øvelse af skuespillerne, så de virker troværdige. Det klarer de med bravour. Desværre forsvinder skuespillerne en anelse i den sidste del, hvor effekterne tager opmærksomheden.  

Vurdering

Kong Arthur, med 200 medvirkende i skikkelse af skuespillere, heste og statister, er en fantastisk oplevelse. Der er ikke sparet på noget som helst. Et bedre spillested end Moesgaard Museum er svær at forestille sig. Stykket går i et med naturen. Det er veliscenesat, med godt skuespil, fantasifulde effekter, flotte kostumer og en stor portion humor. Det foregår i et hæsblæsende tempo, og jeg var underholdt hele vejen. Der er stor ros til ensemblet og den tekniske del med lys og lyd, der var timet knivskarpt.

Af det mindre positive må introen med statisternes gøgl nævnes. Det virkede overflødigt. Teksten, med lån fra diverse genrer fungerede godt, men i slutningen overtager effekterne fokus, og man mister overblikket over, hvem der taler. Det til trods, så var Kong Arthur en storslået oplevelse og fem stjerner værd.   

Iscenesættelse: Heinrich Christensen

Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen

Scenografi: Palle Steen Christensen

Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Komponist og sangtekster: Kenneth Thordal

Dramatiker: Jokum Rohde

Koreografi: Christel Stjernebjerg

Koreografi: Ida Frost

Stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen

Korleder: Louise Brolin Thomsen