Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Af Freja Dumont

Lørdag aften tog et total udsolgt Fuglsøcenter imod veloplagte Lis Sørensen, der osede af musikalitet og glæde ved musikken. Sørensen tour er gået i gang. Og traditionen tro, så har hun altid en koncert på Fuglsøcentret i november. Vi kom igennem et repertoire, der bød på en perlerække af hits fra fire årtier og også nye numre fra det anmelderroste album “Bedre Tider”.

 

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

 

Timet og tilrettelagt

Koncerten gik i gang til tiden. Hatten af for det. Et velkommen fra sangerinden og så var vi i gang. Siddende på en barstol blev koncerten indledt med “Sangen om den lille vind”. Et stille nummer af Sebastian uden trommer, hvor stemmen lige skulle klares og volumen indstilles.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Derefter fulgte sangen om pigen Rose. Nu med bongotrommer. Efterfølgende fik “ Fuld af nattens stjerner” med fuld besætning publikum til at synge med.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

På Lars Muhl og Steffen Brandts “Indtil dig igen” hørte vi virkelig, hvilken stemme Lis Sørensen stadig har, trods sin modne alder. Alt er relativt, men Lis Sørensen er 63 år gammel.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Seks mand bag én kvinde

Ikke færre end seks mænd skulle der til for at backe den erfarne sangerinde op. På bas, guitar, keyboard, trommer og percussion sørgede Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen, Mads Michelsen, Per Frost og Jens Jones for akkorder og rytmer til numrene. Et velspillende og driftsikker band med en solid erfaring.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Som et halbal fra en svunden tid

Til nummeret “Tæt på ækvator” kom Lis Sørensen ned langs stolerækkerne og helt ud blandt publikum. Der blev danset og sunget med. Jeg må medgive, af Lis Sørensen formåede at skabe en fest. Over 700 tilhører lod sig rive med, og minderne om tidligere tiders halballer kørte på den indre lystavle. Er der fest, så lad der være fest.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

2.halvleg

Efter pausen var Lis Sørensen igen tilbage på barstolen og sang “Tro flytter bjerge”. “Morgensol” blev til fællessang og med bassolo. Et skønt nummer. Den dybe start klædte Sørensens stemme.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Toppen af poppen

Tv-programmet Toppen af poppen har gjort indtryk på Lis Sørensen. Derfor havde hun et par numre med derfra. Først Annika Aakjærs “Alt hvad jeg vil sige”. Derefter Pernille Rosendahls nummer “Love will keep you warm”. Flotte numre, men med et hitkatalog af hendes kaliber, så behøvede hun ikke “låne” andres sange.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Instrumenterne shinede

Da nummeret “Mine øjne de skal se” gik i gang, kom publikum op at stå. Lis Sørensen trak sig tilbage og lod instrumenterne komme forrest og fyrede et par soloer af.  De gav den fuld gas til sidst.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Ekstranummer – ja tak, med glæde

“I skal ikke klappe mange gange for at få os tilbage på scenen”, var ordene, da Lis og bandet kom tilbage for at give ekstranumre. De nød at spille i Fuglsøcentret. Med numrene “Fri for at drømme om dig” og  “Stille før storm” sluttede koncerten af. Publikum klappede taktfast. Nogle dansede ude i siden, mens andre stod op og sang med.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Ingen nykker

Sørensen har ikke fået nykker, endnu. Dog har hun ikke synlige anlæg for det, for så havde hun nok fået det for længst. Hun var jordnær, og var på niveau med publikum. Der var til tider en symbiose med publikum. I modsætning til en del af hendes yngre kolleger, så er hun bevidst om, hvad hendes rolle er; at underholde, synge og få gæsterne i humør. Det mestrede den efterhånden midaldrende sanger til fulde.

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

Vurdering

Lis Sørensen har stadig en flot stemme, som kan synge et fyldt Fuglsøcentret op. På de høje toner høres det, at stemmen er lidt slidt. Sørensen kender dog sin stemme ret godt og styrer mikrofonen med sikkerhed.

 

Med nærvær og musikalitet fyrer hun den af i den to timers lange koncert. Først siddende og derefter stående med fagter og dans. Lyden i sportshallen var eminent. Lis Sørensens stemme gik tydeligt igennem, og der var god harmoni i dynamikken.

 

En overordnet rigtig god præstation, men der var ikke noget ekstraordinært over koncerten. Vi fik, hvad vi kom efter. En festlig aften med gang i den. Det udløser fem stjerner.  

 

Anmeldelse: Nærværende Lis Sørensen bankede Mols op over bakkerne

 

Se mere om Fuglsøcentret her

 

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien