Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Nostalgiske melodier i revyagtig udgave af “Mød mig på Cassiopeia”

Af Freja Dumont

Det var gakkede gangarter, en flyvende Zeus, referencer til datidens og nutidens sange, dansemoves, intertekstualitet og metafiktion, der tirsdag aften fik publikum i Musikhuset i Aarhus til at grine højlydt, græmmes og nynne med på Kai Normann Andersens udødelige sange i “Mød mig på Cassiopeia”. Til tider indfandt der sig en fjollet revystemning, men det var nu ganske underholdende.

 

Anmeldelse: Nostalgiske melodier i revyagtig udgave af “Mød mig på Cassiopeia”

 

Fra starten bliver vi kastet ind i det kaotiske teaterliv lige før en premiere. Nerverne sidder uden på tøjet. Komponisten John Berger mangler inspiration til at komponere musikken til 2. akt. Med presset fra teatrets utålmodige direktør samt Bergers ekskone, teatrets primadonna, der konstant råber op om sit afslutningsnummer, strammer tingene til. Musikkens Muse, Polyhymnia, kommer til assistance. Hun ønsker at blive en jordbunden kvinde og forelsker sig i flyveren Harry. Olympens guder og teatrets folk vikles ind i hinanden, hvilket skaber romantik og drama. Alt sammen omkranset af Kai Normann Andersens skønne melodier.

 

Et stærkt hold af skuespillere

Karin Nordly-Holst spillede sikkert og charmerende den yndige, naive og nysgerrig Muse, Polyhymnia. Samspillet med Carsten Svendsen, der ses i rollen som komponist John Berger, var morsomt og livsbekræftende. Christopher Læssø spillede charmøren og piloten Harry. Han var udfordret i sangene. Skuespillet klarede han fint, men sangstemmen var tynd og i duetterne med Karin Nordly-Holst, sørgede hun for at få sangene i mål. Lone Hertz ejede scenen og var overbevisende i rollen som tante Rosa. Hun flirtede voldsomt med Asger Rehers buldrebasse af en Zeus. Måske en anelse for meget.

Anmeldelse: Nostalgiske melodier i revyagtig udgave af “Mød mig på Cassiopeia”

Trine Gadeberg levede sig ind i divarollen. Med et voldsomt temperament blev stemmen en anelse skinger, og der manglede sødme i rollen. Troels Malling brillerede i rollen som den eksplosive teaterdirektør, mens Kristian Holm Joensens nørdede men kloge teaterregissør Mogensen, stjal opmærksomheden i klovnerollen, når han var på scenen.

 

Musikalske jokes

Tidsbilledet var bibeholdt. Som i den klassiske film foregik stykket i 50´erne. Der var dog referencer til nyere sange. Undervejs dukkede musik fra Grease, Rasmus Seebach og Kim Larsen op. Der var musikalske jokes, der overraskede med skøre vendinger og drejninger. Kapelmester Jens Krøyer var en naturlig del af forestillingen. Han, og det lille ensemble med trommer, kontrabas, violin og tværfløjte, bidrog til stemningen, og musikken flettede sig fint ind i fortællingen.

 

En Muses sang mellem himmel og jord

Flere af sangene var nyfortolkede. Det fungerede glimrende. Eksempelvis “Da Titina gik til bal” var konverteres til countrystil, mens “Jeg svinger min stok og løfter min hat” blev fremført i ren Fred Astaire stil med hat og stok. Musens sang fik heldigvis lov til at stå fuldstændig ren, og vi mærkede Musens længsel. Sangen fik den opmærksomhed, den fortjente, og Karin Nordly-Holst stemme fik hårene til at rejse sig i salen.

 

Lidt for fjollet

Et par gange kammede fjollerierne over. Eksempelvis da en gruppe togaklædte mænd og Zeus lavede shownummeret, “Zeus Lightning”. Referencen til “Greased lightning” var til at få øje på. Men der skete en stilforvirring, hvilket var unødvendigt efter min mening. Også sangen “Gå ud og gå en tur” virkede fjollet i en samba-/karnevalsudgave.

 

Det slap de godt fra

Det er sin sag at sætte en filmklassiker op på teatret. Holdet bag “Mød mig på Cassiopeia” formåede dog at respektere det klassiske værk og samtidig forny sig.

 

De to timer og 30 minutter, forestillingen varede, var skruet godt sammen. Sceneskiftene gled komisk og let over i hinanden i et godt flow. Til tider blev det hele dog for vanvittigt og overspillet.

 

En underholdende aften med mange grin og nostalgiske melodier, men uden de store refleksioner, var, hvad vi fik med hjem fra aftenens forestilling, der afslutningsvis sendte publikum ud i forårsaftenen med “Den allersidste dans”.

 

“Mød mig på Cassiopeia” skal nok skabe minder og glæder på deres videre turné rundt i Danmark. 4 stjerner for en underholdende aften.

 

Anmeldelse: Nostalgiske melodier i revyagtig udgave af “Mød mig på Cassiopeia”

 

 

Tekst: Flemming Lynge og Børge Müller

Musik: Kai Normann Andersen

Instruktion: Kasper Wilton

Scenografi: Marie í Dali

Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz

Kapelmester: Jens Krøyer – sidder på scenen

Medvirkende:

Karin Nordly-Holst, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Rasmus Faartoft

 

Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

 

Del artikel

Andre læser også