Restaurant No. 19 på Lyngbygaard – Ualmindelig god stil

Når man ikke er golfspiller, hvorfor pokker skal man så opsøge en golfbane? Grunden er enkel. Fordi der ligger en helt og aldeles fremragende restaurant midt i det hele. Lyngbygaard Golf Klub siger mig intet, men det gør deres restaurant. Den er blevet min nye ven. Sjældent har jeg fået så god mad, vin og service til en så lav pris. Ordet uhørt billigt bruger jeg sjældent. Faktisk aldrig. Vi betalte 129 kroner for to retter mad. Det skulle senere vise sig, at det var tæt på ren foræring.
Ualmindelig god stil
Restaurant No. 19 ligger smukt. Landskabet er ren Morten Korch – dog lige bortset fra de mange golfvogne, en del golfspillere i sjovt ternet tøj og med caps på hovedet. Udsigten ud over de åbne vidder fejler ikke noget. At vi kun er 3 km fra Brabrand, forstår ingen af os. Bag restauranten ligger et stort, velholdt og smukt gods. I skovkanten ligger den lange arkitekttegnede bygning, hvor Restaurant No. 19 ligger i. Den er som skabt til landskabet. Indretningen oser af den gode smag. Stilrent og smagfuldt. Møblerne er lækre designmøbler, som man sidder godt i. Der er plads ved og omkring bordene. Det hele signalerer så meget mere end en golfrestaurant.
En modtagelse af de hjertelige
Det er en god fornemmelse, når man som restaurantgæst føler sig velkommen. Det gjorde vi med det samme på No. 19. En ung, smilende tjener bød os velkommen med det samme. Hun fulgte os ned til det reserverede bord, og spurgte om vi ville have noget vand. Kort efter kom der varmt brød med økologisk smør. Det var også, med i prisen.
Så blev der ro
Forretten var helt i tråd med årstiden. En Hokkaido cremesuppe, hvor ordet creme blev taget bogstaveligt. En tyk, men lækker græskarsuppe. I bunden var der syltede græskar og saltede kerner. Forrygende god syre. Perfekt til den lidt fede suppe. Det pocheret æg og nøddeolien gav en tyndere konsistens. En efterårsret, som med garanti vil vælte selv de største kødspisere ned af stolen, af ren begejstring. Vi fik rent ud sagt et chok over, hvor godt den smagte.
I øvrigt kommer navnet Hokkaido fra den japanske ø Hokkaido, hvor Hokkaido græskaret har været dyrket i mange år.
Landgrisen
Svinemørbrad i souffle med timian, bagte æbler, smørstegte porre, hasselnødder og en svampesauce kogt ind på hønsefond. Ristede kartofler kom der ved siden af. Kødet var både saftigt og mørt. Store stykker.
Tilbehøret var måske mere spændende. Det smagte af efterår. Hasselnødderne og de små svampe smagte helt forrygende godt. Alt i alt en flot hovedret, som alene burde koste mindst 150 kroner.
Ikke af sult, men af lyst
Desserten var en luftig æggecreme med friske, syrlige brombær og crumble. Over cremen var der en kirsebærsirup. Æggecreme var sød, men ikke for sød. Perfekt til de mere syrlige efterårsbær. 50 kroner betale vi for den.
Kaffe og lun chokoladekage med kirsebær. 50 kroner inklusiv alt det kaffe du kan drikke. Vi skulle bare sige til, hvis vi ville have mere. Selv om vi kun var et stenkast fra Aarhus, så er der en helt anden gæstfrihed her. Vi blev mere og mere tilfredse, som aftenen skred frem.
Sympatiske vinpriser – næsten som i gamle dage
Husets hvidvin var en spansk Flor de Vetus Rueda. Prisen for et glas var 35 kroner. Helt igennem en fair pris. Hvis restauranten tog 50 kroner for sådan et glas, ville det også være billigt i min bog. Vinen var meget mineralsk, måske også for mineralsk til forretten. Men til den pris er det uhøfligt at forlange mere.
Valpolicella Classico fra Massimino Venturini til 205 kroner for en flaske er i orden. En ganske let og frisk Valpolicella. På ingen måde kraftig og tung, som mange af vinene fra vindistriktet Valpolicella ellers er. Prisen på et par hundrede kroner er helt ufattelig billig på en restaurant. Det er en vin med stor bredde. Bestil den, så er du helt sikker på at få en god oplevelse. En opfordring til No. 19 er, at de skal sælge den her rødvin på glas og finde en hvidvin med noget mere fylde og fedme i – også på glas.
Fokus er på arbejdet
Betjeningen var gode og arbejdsom. Her handler det om betjening af gæsterne og ikke, hvordan håret sidder, eller om at tjekke de sidste opdateringer på sin mobiltelefon. Sådan, bliv ved med det. Der var pænt fyldt med mennesker, men alligevel var der et udpræget overblik.
Vurdering
Det er nok første gang, nogensinde, at jeg har fået et så flot og gennemført måltid mad til en så uvirkelig lav pris. 129 kroner for to retter er et fund. Længere er den ikke. Helt igennem flot og hjemmelavet mad. Jeg ved godt, vi havde købt en Spotdeal, og i sådan en er der noget markedsføring fra restaurantens side. Men alligevel. Vi vurderer ene og alene, hvad der er på tallerkenen til hvilken pris. Ud over maden betalte vi 375 kroner for to glas hvidvin, en hel flaske rødvin, en dessert, en omgang kage og kaffe. Det var ikke nødvendigt. Vi kunne fint have klaret os med to glas af husets vin, hvilket havde kostet 70 kroner per snude, eller to store øl til en pris af 50 kroner stykket.
Kvaliteten var i den grad i orden. Det var store portioner. Vi blev godt mætte af to retter. Betjeningen var bedre end på nogle af de bedste restauranter i Aarhus. Gæsterne fik en opmærksomhed langt ud over, hvad man kan forvente. Ubetinget ros for det.
Hvis du ikke kender Restaurant No. 19, så skylder du dig selv at prøve den. Jeg tror nok, at man stadigvæk kan købe en deal her. Hvis ikke, så vil jeg vædde med, at du alligevel får en god oplevelse til fuld pris.