Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Et tindrende smukt mesterværk: Anmeldere ser lyset i ny ARoS-udstilling

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: ARoS
Foto: ARoS

Tre installationer i tre rum på kunstmuseet ARoS har nået kultursiderne i to af landets største aviser.

Både Politiken og Kristeligt Dagblad roser kunstmuseets nye udstilling ‘Levitation. Compassion. Transcendence’ og kvitterer med henholdsvis fem hjerter og fem stjerner ud af seks mulige.

“Aldrig før har jeg oplevet en kunstinstitution henvende sig så poetisk til sit publikum,” lyder det i Politikens anmeldelse, der også byder på sætningen “selv den kyniske anmelder ser lyset!”.

Hos Kristeligt Dagblad får udstillingen, der har kunnet opleves på ARoS siden 11. februar, tilsvarende pæne ord med på vejen fra avisens anmelder, der kalder værket tindrende smukt:

“Viera Collaro taler roens og lysets sprog i en urolig og mørk tid. Det er både bevægende og velgørende.”

Et farverigt forløb i tre dele

Bag udstillingen ‘Levitation. Compassion. Transcendence’ står den dansk-amerikanske kunstner Viera Collaro, der i mange år har været fascineret af lys og brugt det i sin kunst.

“Lige meget hvordan man arbejder, er lys altid til stede, og lys fylder også fysisk. Selvom det er immaterielt og uhåndgribeligt, går det i kroppen, så lyset eksisterer for mig også inde i kroppen,” siger hun om værket i en video.

Udstillingen er tilrettelagt som et forløb, der starter med Levitation.

Et tindrende smukt mesterværk: Anmeldere ser lyset i ny ARoS-udstilling
Foto: ARoS

Herefter kommer det lys- og tekstbaserede værk Compassion, inden forløbet kulminerer i udstillingens sidste rum, hvor man møder den helt nye installation Transcendence.

Her er der hvidt stof i flere baner, der farves af forskellige lyskilder og tilsammen danner en farverig labyrint.

Et tindrende smukt mesterværk: Anmeldere ser lyset i ny ARoS-udstilling
Foto: ARoS

Du kan læse mere om den nye udstilling, der kan opleves indtil 6. juni, her på ARoS’ hjemmeside.

Hvad: Udstillingen ‘Levitation. Compassion. Transcendence’
Hvor: Niveau 5 på ARoS, Aros Allé 2
Hvornår: Tirsdag til søndag fra kl. 10-luk

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.