Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Anmelderrost teaterstykke er totalt udsolgt: Nu kommer der 100 ekstra billetter til salg

Af Freja Dumont
Foto: Teatret Svalegangen
Foto: Teatret Svalegangen

Er du også en af dem, der ikke nåede at sikre dig billetter til Svalegangens bedstsælgende forestilling nogensinde?

Så er der nu en helt særlig mulighed for at opleve det udsolgte teaterstykke ”No Regrets” om Stig Tøftings liv.

Der er nemlig kommet 100 billetter til salg til en forestilling fredag den 29. april kl. 16.00.

Du kan sikre dig billetter her.

Overvældende positive anmeldelser

Forestillingen er teatrets bedstsælgende nogensinde og anmeldelserne er overvældende positive.

Jyllandsposten kvitterer med 5 stjerner og skriver bl.a.: ”Oplevelsen er stor. Både når man som min ledsager er inkarneret AGF-fan, og når man som jeg nærmest aldrig ser fodbold”

Også Politikens anmelder var imponeret, og gav stykket 4 hjerter og beskriver det bl.a. som en genistreg at gøre Tøftings liv til teaterstykke.

”’No Regrets’ er også et portræt af en maskulin form for ømhed og brutalitet, hvor der er sprækker nok i heltebilledet af en sportsmand til, at man også køber det som portræt af et helt menneske.”

Mod alle odds

Teatret Svalegangen er rasende stolte over at præsentere dramatiseringen af NO REGRETS – Stig Tøftings upolerede og roste selvbiografi fra 2005.

Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og en fortælling om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig. Tøfting var ingen Laudrup.

Han var aldrig selvskrevet, men den århusianske plæneklipper havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.

NO REGRETS er en hudløs ærlig fortælling om en sportsstjerne, der mod alle odds kæmper sig til en tilværelse som professionel fodboldspiller med sit livsmotto ”No regrets” tatoveret hen over maven.

Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé.

18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller.

”Når jeg går ind over stregen, eksisterer alt det uden om ikke. Jeg spiller og gør ikke noget andet,” har Tøfting udtalt.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.