Stor triumf: Aarhus-restaurant vinder særpris

Det kastede aarhusiansk succes af sig, da kokkekonkurrencen ‘Årets Ret 2024’ søndag løb af stablen på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.
Her løb anx nemlig med en af særpriserne.
Frokostrestauranten, der har hjemme i en tilbygning ved Frederikshøj, snuppede på imponerende vis sejren i kategorien smørrebrød.
“Tusind tak til foreningen Danske Madanmeldere for prisen som årets ret i kategorien smørrebrød.
Vi er så taknemmelige og stolte,” lyder det fra anx-teamet på sociale medier.
Vis dette opslag på Instagram
Den aarhusianske restaurant slog dermed aalborgensiske Mapak og københavnske Judie, som var de to øvrige nominerede i smørrebrøds-kategorien.
Læs også: Kæmpe præstation: Aarhus-restaurant kåret til Årets Hotdog Konge Det er ikke helt tilfældigt, at anx tog sejren i netop dén kategori.
Frederikshøjs søsterrestaurant er flere gange blevet nævnt som en af landets bedste smørrebrøds-restauranter, og søndag levede de så sandelig op til det prædikat.
Det er som nævnt Danske Madanmeldere, der står bag ‘Årets Ret’.
Foreningen har uddelt den årligt tilbagevendende pris siden år 2000.
Læs også: Dinner with a view: Vi har besøgt perle på Aarhus Ø