Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I hjertet af Aarhus: Apollon bar har slået dørene op

Bygningen på hjørnet af Maren Smeds Gyde og Sankt Clemens Stræde har i mange år tilhørt den engelske pub ‘The Cockney Pub’, som havde sidste åbningsdag den 31. december 2022.

Men det var ikke længe, at lokalerne nåede at stå tomme. For i fredags åbnede byens nye bar ‘Apollon’ nemlig i Maren Smeds Gyde 8.

“Jeg har altid haft en drøm om at åbne mit eget sted. Med en fortid hos bl.a. LAVA Café og Bar, Café Smagløs og Flammen i Aarhus, har der været meget fokus på maden.

Nu havde jeg lyst til at prøve at fokusere 100% på bar-delen, og derfor har jeg åbnet Apollon,” siger ejeren af den nye bar, Patrick Sean Brock.

Hyggeligt og nede på jorden

Når du træder ind i den lille atmosfæriske bar, bliver du mødt af en afslappet boheme-stemning med spraglede farver og forskellige møbler.

“Det er vigtigt for mig, at stemningen indbyder til hygge og er helt nede på jorden. Vi har derfor også flere intime hjørner, som er oplagt til en date, en brætspilsaften eller til blot at sidde og lytte til musik,” siger Patrick Sean Brock.

Apollon byder også på flere forskellige øl med et specielt fokus på danske og belgiske øl på flaske. Der er dog også mulighed for at få en helt almindelig Grøn Tuborg til en rigtig fornuftig pris.

Fremtiden kommer til at byde på en blandet palette af forskelligt livemusik i baren. Der er desuden mulighed for at ryge i stedets rygerum.

Apollon åbner alle dage kl. 12, så har man lyst til at komme og lave sine lektier over en billig kop kaffe til 20 kroner (refill 10 kr.) er stedet også perfekt til det formål.

Hvad: Apollon
Hvor: Maren Smeds Gyde 8

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.