Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop meldt ud: ARoS afslører dato for åbningen af The Dome

image-40
James Turrell, As Seen Below - The Dome, a Skyspace by James Turrell . Foto: Mads Smidstrup © ARoS, 2025. Taget i forbindelse med James Turrells besøg i As Seen Below , juni 2025

Aarhus Kommune og ARoS Aarhus Kunstmuseum offentliggør i dag i en pressemeddelelse, at museets nye monumentale kunstværk, der af kunstneren har fået titlen As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell åbner for publikum den 19. juni 2026.

Værket bliver kunstneren James Turrells største Skyspace i en museumskontekst og fuldender ARoS’ mangeårige vision The Next Level.

Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, der er bygherre på projektet, udtaler:

”En drøm går i opfyldelse, når As Seen Below af James Turrell står færdig næste år, og vi kan vise, hvor imponerende et kunstværk der faktisk er tale om. Glæd jer – Aarhus er på vej til at få endnu en spektakulær attraktion i absolut verdensklasse. Den vil stå som et nyt vartegn for både ARoS og Aarhus som kulturby med internationale ambitioner,” siger rådmanden.

Han suppleres af Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold:

”ARoS er et stærkt billede på udviklingen af det moderne Aarhus. Det imponerer i form og indhold, og med den historiske vision og udvidelse, vi oplever i disse år, styrker vi museets position i international topklasse – og dermed byens image. Jeg ser frem til åbningen med store og stolte forventninger,” udtaler borgmesteren.

Netop meldt ud: ARoS afslører dato for åbningen af The Dome

Monumentalt værk af internationalt anerkendt kunstner

Det store, kuppelformede kunstværk måler 16 meter i højden og 40 meter i diameter. Gæsterne ankommer via en underjordisk, lysfyldt korridor, før de træder ind i den store indendørs kuppel, hvor Turrells karakteristiske belysning lader rummet bades i farver og lys, der indrammer den åbne himmel gennem et centralt oculus. James Turrell udtaler:

”Dette kunstværk har været undervejs i mange år, og jeg er glad for, at det åbner for offentligheden netop til sommersolhverv i 2026. Jeg ser frem til at opleve, hvordan publikum møder og interagerer med værket – mit største og mest ambitiøse Skyspace i et offentligt museum,” siger den amerikanske kunstner.

Oplevelsen i As Seen Below folder sig særligt ud ved solopgang og solnedgang, hvor tidsbestemte lyssessioner forankrer besøget i naturens rytme – og hvor lys, rum og tid bindes sammen i en sammenhængende publikumsoplevelse.

”Med As Seen Below former jeg selve oplevelsen af at se frem for blot at levere et billede. Arkitekturen bringer himlen tæt på, så du erkender, at selve det at betragte er værket i sig selv,” forklarer James Turrell.

Mangeårig vision realiseres

Åbningen af As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrellfuldender ARoS’ mangeårige vision The Next Level, skabt i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects.

Projektet omfatter også Salling Galleriet, der åbnede i juni 2025 – et nyt, banebrydende underjordisk udstillingsrum dedikeret til årlige samtidskunstkommissioner – samt Art Square, et permanent udendørs areal for kunst i det offentlige rum, der åbner samtidig med As Seen Below i 2026.

Rebecca Matthews, museumsdirektør på ARoS, siger:

”Vi er begejstrede for at kunne annoncere, at As Seen Below – The Dome, a Skyspace af James Turrell åbner for offentligheden i juni 2026 – et øjeblik, der vil markere en meget stor milepæl i ARoS’ historie.

Vi er stolte over, at vores museum bliver hjemsted for James Turrells mest betydningsfulde Skyspace – et enestående værk, der inviterer publikum til at sænke tempoet, løfte blikket og opleve lys, tid og rum på dybt bevægende måder. Dette er ikke blot et enestående kunstværk for ARoS, men også et nyt kulturelt vartegn for Aarhus.”

Entreprenørvirksomheden Aarsleff står for byggeriet af museumsudvidelsen, med Schmidt Hammer Lassen som arkitekt og totalrådgiver og Aarhus Kommune som bygherre.

The Next Level er realiseret med generøs støtte fra Salling Fondene, Ny Carlsbergfondet, Aarhus Kommune, ARoS og en privat, anonym donation.

Læs mere om As Seen Below her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.