Kendt kunstner står bag: ARoS føjer særligt værk til sin samling
Med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden er værket Marquee(2025) af den franske samtidskunstner Philippe Parreno (f. 1964) nu blevet en del af ARoS’ samling.
Parrenos værk består af mere end 100 glødende elpærer, der tilsammen danner et skilt inspireret af de klassiske biografmarquees fra Hollywoods guldalder.
Hvor de normalt præsenterede filmtitler og skuespillernavne, har Parreno fjernet teksten, så kun lyset og strukturen står tilbage – som en poetisk og åben installation. Det skriver ARoS i en pressemeddelelse.

“Det er en stor glæde for os at byde et værk af Philippe Parreno velkommen i ARoS’ samling. Parreno er en af vor tids mest indflydelsesrige kunstnere, og han er kendt for at undersøge, hvordan kunst kan forme vores oplevelse af tid, rum og fortællinger.
Marqueeer et smukt og tankevækkende værk, der forvandler et velkendt kulturelt symbol til noget åbent og poetisk. Det er en vigtig tilføjelse til vores samling og et værk, vi ser frem til at dele med vores besøgende,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews.
Frem til den 9. august 2026 kan man opleve et andet af Parrenos værker på ARoS: Quasi Objects: My Room is a Fish Bowl (2014-2022), der er en del af udstillingen Step Inside, der samler fire omfattende totalinstallationer af Anicka Yi, Pamela Rosenkranz, Laure Prouvost og Philippe Parreno.
Marquee kan opleves fra den 28. november 2026 i ARoS’ nye samlingsophængning på museets Niveau 6.
Erhvervelsen af Marquee er muliggjort takket være generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden.