Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Byg regnbuen og vind billetter: LEGOLAND er rykket til Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: LEGOLAND
Foto: LEGOLAND

Byggeglade børn og voksne kan nu sætte sine evner på prøve foran ARoS.

På Officerpladsen mellem kunstmuseet og Ridehuset er LEGOLAND på besøg både i dag og i morgen.

Begge dage fra klokken 10 til 17 kan du kigge forbi pladsen og gøre et forsøg på at bygge ARoS’ famøse regnbue i LEGO.

“Vi håber, at aarhusianerne har lyst til at komme og bruge lidt af deres vinterferie på at bygge sammen med os, og vi glæder os til at se deres LEGO-fortolkninger af “Your Rainbow Panorama” på taget af ARoS,” lyder det fra pressechef i LEGOLAND, Kasper Tangsig, i en pressemeddelelse.

Efter weekenden vil en af fortolkningerne blive udvalgt til at blive udstillet i LEGOLAND, og den heldige vinder vil få billetter til forlystelsesparken som præmie.

Byg regnbuen og vind billetter: LEGOLAND er rykket til Aarhus
“Your Rainbow Panorama” er et kunstværk af islandske Olafur Eliasson, der har prydet ARoS siden 2011.

Der vil også være andre konkurrencer og mulighed for at vinde flotte LEGO-præmier i dagene, hvor LEGOLAND er på besøg i Aarhus.

Hvad: Byg regnbuen i LEGO
Hvor: Officerspladsen mellem ARoS og Ridehuset
Hvornår: Mandag 14. februar og tirsdag 15. februar kl. 10-17

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag