Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt værk til samlingen: ARoS køber stor installation

Af Jonathan Sten Drivsholm
Sarah Sze, Metronome , 2023 Installation ARoS Aarhus Kunstmuseum 2024 © Sarah Sze. Foto:  Andrea Rosetti
Sarah Sze, Metronome , 2023 Installation ARoS Aarhus Kunstmuseum 2024 © Sarah Sze. Foto: Andrea Rosetti

En stor oplyst globus konstrueret af et virvar af tynde stålrør, hvorpå der hænger et væld af iturevne papirlapper.

Nogenlunde sådan kan man beskrive værket Metronome, der fra maj til oktober var udstillet på ARoS.

Hvis du har savnet den særlige globus, siden den forsvandt fra museet, er der gode nyheder.

ARoS har nemlig købt den store installation, så den kan blive en del af museets kunstsamling.

Det er sket med gavmild støtte fra Ny Carlsbergfondet, skriver museet i en pressemeddelelse.

”Vi er enormt glade for, at Sarah Szes imponerende værk bliver en del af ARoS’ samling.

Metronome er et vigtigt værk i den flygtige tid, vi lever i, hvor både vores digitale adfærd, den aktuelle klimakrise og vores forhold til naturen er i hastig udvikling,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews. 

Nyt værk til samlingen: ARoS køber stor installation
Sarah Sze, Metronome, The Waiting Room, 2023. Foto: Thierry Bal

Afspejler det moderne samfund

Metronomes konstruktion udgør et dynamisk lærred for flimrende videoer, som afspilles på de mange papirlapper samt på gulv og vægge i rummet omkring.

Videoerne skifter og mimer den hastighed og flygtighed, der karakteriserer smartphonens tidsalder. 

Bag Metronome står den amerikanske kunstner Sarah Szes, hvis særlige tilgang til skulptur og installationskunst afspejler sig i værket.

Siden slutningen af 1990’erne har hendes nyskabende kunstneriske undersøgelser udfordret skulpturens statiske natur, så den afspejler vores moderne, informationsmættede samfund. 

”En central del af ARoS’ vision er at præsentere gæster for kritisk reflekteret kunst, internationale samtidskunstnere og forskellige kunstformer – derfor har værket stor betydning for ARoS.

Vi er også særligt glade for, at en så toneangivende kunstner som Sarah Sze nu er repræsenteret i museets samling,” lyder det videre fra museumsdirektør Rebecca Matthews. 

Metronome er finansieret af ARoS i samarbejde med Artangel i London og udstillingsstedet OGR i Torino og med støtte fra galleriet Victoria Miro.  

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.