ARoS søger kokke: Bliv en del af et ambitiøst og kreativt køkkenteam
Er du eller kender du en kok, der søger nye spændende udfordringer i inspirerende omgivelser? Så er jobbet som kok hos ARoS Aarhus Kunstmuseum måske sagen!
Her får du nemlig lov at udfolde dine evner i et køkken med et kunstnerisk pust i fantastiske omgivelser på kunstmuseet.
I køkkenet kreeres alt fra smørrebrød til gourmetmad, og så har I det endda sjovt imens:
”Vi er alle sammen vilde med det, vi laver, og det smitter af på nye kolleger. Og så har vi det ret sjovt sammen, selvom vi har travlt,” fortæller din potentielt nye kollega, den 26-årige kok Line, i jobopslaget.
Attraktive arbejdstider og alsidige opgaver
Som kok på ARoS får du den åbenlyse fordel, at du går en del tidligere hjem, end du oftest vil gøre på en restaurant.
Museet lukker nemlig klokken 21.00 i hverdage og klokken 17.00 i weekender.
Du bliver en del af et ambitiøst kokketeam, hvis fornemmeste opgave er at give gæsterne en udsøgt madoplevelse – både til brunch, frokost og aftenmenu i ARoS Café og Orangeri.
Som udgangspunkt søger ARoS udlærte kokke, men de hører også gerne fra dig, hvis du ikke er udlært men har god erfaring inden for branchen.
Du kan læse mere om jobbet og sende din ansøgning afsted her.