‘Tankevækkende og smuk’: Ny ARoS-udstilling får flotte anmeldelser
Kunstneres fascination af himmelrummet og dets påvirkning af livet her på jorden.
Det er i korte træk temaet for den nye ARoS-udstilling Sky Gazing, der for nylig blev indviet på kunstmuseets niveau 5.
Udstillingen præsenterer værker af samtidskunstnere som Douglas Gordon, Angelica Mesiti, Roni Horn og Søren Thilo Funder overfor danske og europæiske mestre, som alle har dyrket menneskets evige fascination af himlen.
Og det er faldet i god jord hos de danske kunstanmeldere.
“Vidunderligt sympatisk værk”
Især Politikens anmelder roser Sky Gazing, som han kalder “et vidunderligt sympatisk kunstværk” og kvitterer med hele fem hjerter ud af seks mulige.
Hos flere andre medier finder man også positivt stemte anmeldelser.
Her er anmeldernes dom
ARoS’ nye udstilling ‘Sky Gazing’ har høstet en række flotte anmeldelser:
- 5 hjerter fra Politiken, der skriver , at “Sky Gazing er fuld af god kunst”
- 4 stjerner fra Kristeligt Dagblad, der kalder udstillingen “Tankevækkende og smuk”
- 4 stjerner fra Jyllands-Posten, der skriver, at “Hver himmel bliver et vindue ind til et synspunkt, en genre, en kunstnergeneration”
- 4 stjerner fra Kulturinformation, der skriver, at “Kunstmuseet ARoS tager publikum med på en rejse i universet”
Det gælder bl.a. Kristeligt Dagblad, hvis anmelder mener, at “ARoS viser bredden i menneskets forhold til himmelrummet” og kalder det både “tankevækkende og smukt”.
Sky Gazing rummer alt fra hollandske stilleben over dansk romantik til italienske rejsemalerier, og udstillingen minder om, at himlen har symbolsk, hellig og mytisk betydning i forskellige kulturer.
Har du endnu været forbi ARoS for at opleve den nye udstilling ved selvsyn, er der stadig rig mulighed for at gøre det.
Sky Gazing vil være at finde på kunstmuseet indtil 16. februar 2025. Du kan læse mere om udstillingen lige her