Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Prestigefyldt titel: Aarhusiansk restaurant kåret til ‘Årets Bistro’

Af Freja Dumont

Mortens Kro i Aalborg dannede søndag rammerne for en aften, som folkene bag Atelier 33 sent vil glemme.

Her modtog de nemlig den fornemme titel som Årets Bistro/Brasserie kåret af Den danske Spiseguide. De var nomineret sammen med Bistro 17 i Køge, Bistro RK i København, Panorama i Silkeborg og Maison i København.

Det var et stærkt felt af restauranter, og derfor betyder titlen ekstra meget.

”Det er svært at få armene ned! Vi er så utroligt stolte over vores hold og det store arbejde, de har gjort. Uden dem stod vi ikke her i dag,” fortæller en tydeligt rørt Lasse Munkholm, som er en af de tre ejere af restauranten.

Tid til at fejre den nye titel

Det var ikke bare hvilken som helst pris, Atelier 33 vandt. Det var en af Danmarks mest anerkendte institutioner indenfor madanmeldelser, Den danske spiseguide og Bent Christensen, der tildelte dem prisen.

Derfor var det også en meget stolt Lasse Munkholm, som modtog prisen.

”Vi kan næsten ikke vente med at komme hjem og fejre det med resten af holdet.

Vi har et team af nogle utroligt passionerede kokke og tjenere, som gør det sjovt at komme på arbejde hver dag. Så det er fantastisk, at de nu får den anerkendelse,” siger Lasse Munkholm.

Det er blot et år siden, Atelier 33 modtog en anden anerkendelse. Her blev de kåret som Årets Bistro af Foreningen af Danske Madanmeldere.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.