Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Atlas og VoxHall – spillesteder med internationalt format

Af Freja Dumont

Atlas og VoxHall er professionelle spillesteder beliggende i Vester Allé i Aarhus. De gør alt for at præsentere de fineste bands og kunstnere, og sørger for koncertoplevelser, som publikum vil køre langt for at opleve. I 2016 havde de i alt 226 koncertdage på Atlas og VoxHall og præsenterede samlet set (inklusiv supportbands og koncerter) 623 koncerter.


VoxHall – små og store navne fra ind- og udland

VoxHall har eksisteret siden 1999. Spillestedet blev optimeret i 2009, og kapaciteten blev øget fra 500 til 700 publikummer. VoxHall samarbejder med såvel lokale som nationale kræfter med henblik på at præsentere de mest interessante bands og kunstnere fra ind- og udland – primært inden for genrerne rock, heavy, hip hop og elektronisk musik.

Atlas og VoxHall - spillesteder med internationalt format

Atlas har fokus på jazz, folk og world

Lillebroren, Atlas, slog for første gang dørene op for publikum i august 2010. Spillestedet præsenterer i vid udstrækning koncerter inden for genrerne jazz, folk og world og har en kapacitet på 300 publikummer. På Atlas arbejdes der tæt sammen med frivillige arrangører og kulturinstitutioner om programplanlægningen, der også er styret af fondens egne musikalske prioriteringer.


Fingeren på pulsen

Musikprogrammet er usædvanlig alsidigt. De har fingeren på pulsen og sammensætter et program, der på samme tid er skarpt og mangefacetteret. Navne, der for længst er etablerede, og navne, der er på vej frem finder vej til spillestederne. Der er mange, både danske og udenlandske bands og kunstnere, at komme efter.

Atlas og VoxHall - spillesteder med internationalt format

De største navne spiller også her

Baal, Clemens, Malk De Koijn, Oh Land, The Savage Rose, Spids Nøgenhat og Ulige Numre er nogle af de danske navne, der har skabt udsolgte koncerter på Atlas og VoxHall. Af store udenlandske navne har de præsenteret eksempelvis Devin Townsend, The Game, John Grant, Mac DeMarco, Rival Sons, The Tallest Man On Earth, Thomas Dybdahl og Tindersticks.


Gæsterne er i alle aldre

Ung som gammel kommer på begge spillesteder. Målgruppen er meget bred, idet der er musik indenfor mange forskellige genrer (elektronisk, folk, heavy, hiphop, jazz, pop, rock, world). Publikum er mest inden for aldersgruppen 18-35 år, men når det er rockbands med rødder i 70’erne, så tiltrækker det selvfølgelig også det ældre publikum. Kønsfordelingen er nogenlunde fifty-fifty. Fællesnævneren er kærligheden til god og spændende musik, og det er den nysgerrige type, der er interesseret i musik og kunst. Både de lyttende og de festlige.


Helt unikke spillesteder med sit eget dna

De to spillesteder har et unikt fokus på økologi, nærhed, samarbejde og bæredygtighed. De har solceller på taget, indgår i lokale samarbejder, og køber så vidt muligt økologisk ind – både til deres bands/kunstnere og gæster. Atlas og VoxHall er bestemt kommet for at blive. Det bliver spændende at se, hvilke musikere der kommer på scenen i fremtiden.

 

Tjek Atlas og VoxHalls hjemmeside og se, de kommende koncerter her:

http://fondenvoxhall.dk/

 

Fonden VoxHall

Vester Allé 15

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 87309797

Mail: fondenvoxhall@fondenvoxhall.dk

Atlas og VoxHall - spillesteder med internationalt format

Del artikel

Andre læser også