Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny liste: AUH er blandt verdens bedste hospitaler

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Region Midtjylland
Foto: Region Midtjylland

AUH er ikke alene Danmarks bedste af hospital – det er også med helt i toppen på verdensplan.

Det fremgår af den årlige rangering af verdens bedste hospitaler fra det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek.

Her kommer Aarhus Universitetshospital ind på en 24. plads ud af mere end 2.300 hospitaler.

“Rangeringen viser, at vi stadigvæk er en del af den absolutte elite på verdensplan. Det er væsentligt, at vi hele tiden sammenligner os med andre hospitaler for at lære af de bedste og for at måle på, om vi præsterer lige så godt, som vi skal forvente af os selv.

Det opmuntrende ved rangeringen er, at den i den grad afspejler det niveau, vi lægger for dagen her på AUH. I alle hjørner af vores hospital viser vores medarbejdere hver dag, at vi hører til blandt eliten.

Den dygtighed fortjener ros og anerkendelse, fordi den vidner om, at vores patienter får tilbudt den bedste behandling. Det er vi selvsagt enormt stolte over,” lyder det fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i en pressemeddelelse.

10. bedste hospital i Europa

Ser man alene på europæiske hospitaler, sniger AUH sig akkurat ind i top-10.

Newsweek-listen er udarbejdet af undersøgende journalister og eksperter i samarbejde med datafirmaet Statista på baggrund af tilgængelige oplysninger om kvalitet og patienttilfredshed.

Derudover er vurderinger fra et stort antal sundhedsprofessionelle i hele verden taget med i betragtning.

Rangeringen af hospitaler på verdensplan begyndte i 2019 og er stadig under udvikling. I 2023-udgaven af World’s Best Hospitasl indgår mere end 2.300 hospitaler fra 28 lande.

De tre øverste hospitaler på listen er alle amerikanske: Mayo Clinic Rochester, Cleveland Clinic og Massachusetts General Hospital.

Blandt de bedste europæiske hospitaler placerer AUH sig på en 10.  plads, mens Karolinska Universitetssjukhuset (Sverige), Charité Universitätsmedizin (Tyskland) og P-HP – Hôpital Universitaire Pitié Salpêtrière (Frankrig) topper listen i Europa.

Se hele listen over World’s Best Hospitals 2023 på Newsweeks’ hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også