Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Igen, igen: AUH kåret til Danmarks bedste hospital for kræftbehandling

d06a2090-80f9-4a19-8620-5fb56e878f1d-1024x683
Danmarks bedste til kræftbehandling 2024 ©Foto: Tonny Foghmar

Nyhedsmediet Dagens Medicins anden runde af kåringer i forbindelse med Danmarks Bedste Hospital 2024 er netop offentliggjort.

Og her vinder AUH igen for Danmarks Bedste til kræftbehandling. Det sker på baggrund af landsdækkende kvalitetstal.

Fredag morgen blev det fejret på hospitalet, hvor ledelsen ønskede medarbejdere fra mere end 20 afdelinger stort tillykke med tre førstepladser ud af ni mulige indenfor kræftområdet og med kåringen som Danmarks Bedste Hospital 2024 til behandling af kræft.

Får disse tre førstepladser

Af de ni kræftbehandlingsområder, som kåres i dag, indtager AUH tre førstepladser i kategorierne for henholdsvis lungekræft, blærekræft og palliativ behandling.

“Kåringen af AUH som Danmarks bedste til behandling af kræft i 2024 er en anerkendelse af det høje kvalitetsniveau hospitalets virkeligt dygtige og dedikerede medarbejdere hver dag er med til at sikre for vores kræftpatienter i forhold til udredning, diagnosticering, behandling og pleje.

Vi vinder, fordi vi har nogle stærke faglige fællesskaber på tværs af afdelinger og mange faggrupper, der er eminente til at samarbejde ikke blot internt på hospitalet, men også med andre hospitaler både i Region Midtjylland og på landsplan,” udtaler lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.

Igen, igen: AUH kåret til Danmarks bedste hospital for kræftbehandling
Danmarks Bedste Hospital til hjerte-kar-behandling 2024, kåret af Dagens Medicin ©Foto: Tonny Foghmar

Anden kåring på to uger

Det er kun 14 dage siden, at AUH senest kippede med flaget og hyldede medarbejderne, da Dagens Medicin den 26. januar kårede hospitalet som Danmarks Bedste Hospital 2024 på hjerte-kar området – for andet år i træk på baggrund af kvalitetsdata.

Her vandt hospitalet tre ud af ni mulige førstepladser for henholdsvis isoleret bypass (delt førsteplads med Rigshospitalet), perifer bypass og carotis trombendarterektomi – og flotte placeringer på de resterende behandlingsområder, gjorde AUH til samlet vinder af hjerte-kar området.

“AUH vandt også for landets bedst til hjerte-kar sidste år, og at vi igen i år bliver Danmarks Bedste til hjerte-kar er en understregning af, hvor ihærdigt medarbejderne arbejder i det daglige for at højne kvaliteten inden for alle behandlingsområderne for hjerte-karsygdomme både medicinsk og kirurgisk.

Det vidner om medarbejdernes tårnhøje faglige niveau og også deres tilgang til hele tiden at arbejde med både at forbedre eksisterende behandlinger og opfinde nye metoder til gavn for ikke blot AUH’s, men hele Danmarks hjertepatienter,” lyder det afsluttende fra lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.

Du kan læse mere om kåringerne her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.