Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tusindvis af tilfredse patienter: AUH scorer topkarakter i ny undersøgelse

2502051001pr-1024x683
Foto: Tonny Foghmar // AUH

Patienterne på Aarhus Universitetshospital er i høj grad tilfredse med deres behandling og især den måde, de bliver mødt af hospitalets personale.

Det viser nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

Langt de fleste af de 34.344 patienter og fødende på AUH, som har deltaget i dette års undersøgelse, er meget tilfredse med deres indlæggelse eller besøg på AUH. 

På tværs af de adspurgte patientgrupper er det lykkedes at fastholde de flotte resultater fra sidste år, og AUH ligger derfor fortsat på niveau med eller over landsgennemsnittet på de fleste spørgsmål. 

Ros til venligt personale

Patienterne er i årets undersøgelse særdeles tilfredse, når de spørges ind til personalets venlighed og imødekommenhed. Her svarer 96% af alle adspurgte patientgrupper, at de i høj grad eller meget høj grad oplever personalet som venligt og imødekommende. 

Ifølge formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland Purnima Erichsen(K) vidner de resultater om høj faglighed og stor omsorg for patienterne.  

“Det er fantastisk at se, at patienterne i Region Midtjylland er så tilfredse med deres behandling på Aarhus Universitetshospital, og at personalet scorer så højt i undersøgelsen.

Det vidner om et stærkt engagement, høj faglighed og ikke mindst en stor omsorg for patienterne. Medarbejderne kan virkelig være stolte af deres indsats, som gør en stor forskel for mange borgere,” siger hun. 

Tusindvis af tilfredse patienter: AUH scorer topkarakter i ny undersøgelse
Foto: Tonny Foghmar // AUH

Det er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt, enig i, og han synes, at medarbejderne skal være stolte over den høje scorer på netop det område. 

“At se patienten som et helt menneske og skabe en stærk relation mellem patient og sundhedspersonale er en vigtig forudsætning for den høje faglige kvalitet på Aarhus Universitetshospital.

Det er derfor glædeligt, at vores medarbejdere anerkendes for deres venlighed og medmenneskelighed overfor patienterne i årets LUP – uanset om det er i en akut situation, et planlagt indgreb eller en undersøgelse,” siger Michael Braüner Schmidt.

Fakta om LUP:

  • LUP er den største patienttilfredshedsundersøgelse i Danmark og afspejler patienternes overordnede oplevelse af den kvalitet, der leveres på AUH.  
  • Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser omfatter fem delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende, LUP Radiologi og LUP Psykiatri. 
  • Aarhus Universitetshospital deltager i de fire første undersøgelser: LUP Somatik omfatter planlagt indlagte, akut indlagte og planlagt ambulante patienter fra somatiske hospitaler samt patienter, som har været behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. 
  • LUP Akut ambulante omfatter akut ambulante patienter på landets akutmodtagelser og akutklinikker. 
  • LUP Fødende omfatter nybagte mødre, der har født på landets hospitaler. 
  • LUP Radiologi omfatter ambulante patienter henvist til billeddiagnostisk undersøgelse, der har fået foretaget enten MR-skanning, CT-skanning, ultralyd, røntgen og klinisk mammografi. 

Vil være endnu bedre

Den årlige LUP er et vigtigt redskab for AUH til få øje på vigtige områder for patienten, og hvor der er behov for, at vi sætter ind med en ekstra indsats. 

I årets LUP peger patienterne på, at de i mindre grad oplever, at de er med til at træffe beslutninger om undersøgelser og behandling.

Til det siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt:

“Fælles beslutningstagning er et kernelement i vores sundhedsvæsen, og samtidig en vigtig metode til at sikre den rigtige, individuelle behandling af den enkelte patient, samtidigt med at vi sikrer en nødvendig prioritering af sundhedsvæsenets organisering, ressourcer og opgaveløsning.

Med afsæt i besvarelserne vil vi derfor øge fokus på patientkommunikation, fælles beslutningstagning og tilrettelæggelse af individualiserede patientforløb.”

LUP er den største patienttilfredshedsundersøgelse i Danmark og afspejler patienternes overordnede oplevelse af den kvalitet, der leveres på de danske hospitaler.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.