Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Auktionen er åben: Nu kan du få din egen elefant

Af Jonathan Sten Drivsholm
Billede er taget af besøgende og uploadet i appen. Elefant: 'Citta' af Line Holtegaard
Billede er taget af besøgende og uploadet i appen. Elefant: 'Citta' af Line Holtegaard

Drømmer du om at eje en af de 30 elefanter, der har stået rundt om i Aarhus hele sommeren?

Så er det nu, du skal slå til.

Kunstværkerne bliver nemlig solgt på auktion til fordel for Psykiatrifondens arbejde, og du kan byde online allerede i dag. Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.

De 30 farverige elefanter er unikke værker skabt af både nationale og internationale kunstnere.

De er alle en del af Psykiatrifondens event ’Find elefanten – oplev Aarhus’, der har til formål at sætte fokus på elefanten i rummet – nemlig psykisk sygdom.

Læg et bud allerede nu

Selvom liveauktionen først finder sted 10. september i Hermans i Tivoli Friheden, kan du allerede nu lægge et bud på elefanterne hjemme fra stuen.

Onlineauktionen er nemlig åben.

Auktionen er åben: Nu kan du få din egen elefant
Billede er taget af besøgende og uploadet i appen. Elefant: ‘So below’ af Björk Hijoort

Ved selve auktionen i Hermans er det auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der styrer slaget og hammeren.

Han tager bud både fra salen og fra dem, der er med online. På auktionsaftenen kan de, der allerede er med online, nemlig byde med på lige vilkår med dem i salen.

”Hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner er vi glade for at kunne hjælpe med afviklingen af auktionen over de farverige elefanter, der med hver deres unikke udtryk vidner om livsbekræftende, kunstnerisk kreativitet og mangfoldighed.

Vi håber på stor interesse, og at mange bydere vil støtte op om Psykiatrifondens vigtige arbejde,” lyder det fra Peter Beck.

Auktionen er åben: Nu kan du få din egen elefant
Billede er taget af besøgende og uploadet i appen. Elefant: ‘Cambodia fauna 1’ af Peter Birk

Stor opbakning til projektet

Hele sommeren har mange mennesker været på elefantjagt overalt i Smilets by, og de har fundet skulpturer over 24.000 gange i ’Find elefanten’-appen.

Tusindvis af de særlige elefant-bykort er foldet ud, og traveskoene, løbeskoene eller cyklen fundet frem for at finde elefanterne i Aarhus.

I appen kunne man følge hvert eneste skridt, og de, der slog skridttælleren til, gik mere end 11 millioner skridt.

”Vi er meget glade for den begejstring, elefanterne har skabt i hele Aarhus. Og vi har fået mange positive beskeder om budskabet om ’elefanten i rummet’ – at tale åbent om psykisk sygdom, svære tanker og følelser.

Det kan de fleste af os relatere til i vores familier, skoler og på vores arbejdspladser. Det er kernen i ’Find elefanten – oplev Aarhus’. Nu skal elefanterne have nye hjem og sikre bedre muligheder for alle, der bliver ramt af psykisk sygdom.

Vi glæder os og håber, at mange, både private og virksomheder, i Aarhus og længere væk vil være med,” udtaler Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Pengene går til godt formål

Hvis du gerne vil deltage online – eller bare følge med i, hvordan det går elefanterne – kan du tilmelde dig på findelefanten.dk/auktion/

Alle penge fra elefant-auktionen går til Psykiatrifondens arbejde med at skabe et bedre liv for mennesker med psykisk sygdom.

Auktionen er åben: Nu kan du få din egen elefant
Billede er taget af besøgende og uploadet i appen. Elefant: ‘Giga I’ af Wuper Kec

Selve auktionen finder som nævnt sted 10. september i Hermans i Tivoli Friheden, hvor fodboldkommentator og indfødt aarhusianer Flemming Povlsen er vært.

Tjek auktionens program lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien