Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter markant køb: Avis afslører Anders Holch Povlsens planer for historisk gods

I sidste uge kom det frem, at Anders Holch Povlsen har brugt i alt 168 millioner kroner på at købe Rørbæk Hovedgaard Gods og en række omkringliggende ejendomme.

Nu er der nyt om formålet med det markante køb. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det viser sig, at Rørbæk Hovedgaard Gods skal bruges i forlængelse af aktiviteterne på en anden af rigmandens ejendomme – nemlig Constantinsborg ved Årslev Engsø.

“I Constantinsborg driver vi en række landbrug-, jord- og naturprojekter, hvor vi løbende gerne udvider, hvis de rigtige muligheder opstår.

Det er således tilfældet med Rørbæk Hovedgaard, som er kendetegnet ved det,” skriver daglig leder af Constantinsborg, Henrik Møller Pedersen, i en mail til avisen.

Efter markant køb: Avis afslører Anders Holch Povlsens planer for historisk gods
Rørbæk Hovedgaard Gods

Kan dateres til 1487

Rørbæk Hovedgaard Gods ligger mellem Nørre Snede og Give i Midtjylland. Der har været mennesker i området ved Rørbæk Sø siden den tidlige stenalder og formentlig også før.

Ifølge godsets egen hjemmeside kan det dateres tilbage til 1487, hvor der endnu blot var tale om en bondegård. Sidenhen har gården tilhørt adelige slægter og skiftet status fra bondegård til hovedgård og siden herregård – for i dag at have status som gods. 

I dag beboes Rørbæk Hovedgaard Gods af Charlotte Blinkenberg og Bo Anders Olesen. Godset beskrives som en moderne enhed, hvor jordbrug, jagt og skovbrug drives med fokus på optimering af biodiversitet.

Anders Holch Povlsen ejer efterhånden en lang række markante bygninger og områder i Aarhus og omegn. Sidste år gjorde han sig bl.a. bemærket med opkøbet af et stort østjysk skovområde.

Den 52-årige rigmand er nok mest kendt som indehaver af tøjgiganten Bestseller og fodboldklubben FC Midtjylland. Derudover er han som regel at finde helt i toppen af listen over rigeste danskere.

I det centrale Aarhus ejer Anders Holch Povlsen bl.a. Rømerhus, den gamle nationalbank-filial på Domkirkepladsen og Bankborgen på Store Torv og bygningen på Kannikegade 4-6, der i dag huser Banken FoodHall.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.