Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Avocadoscanneren blev en Aarhus-succes: Nu rulles den ud til hele landet

Foto: Salling Group
Foto: Salling Group

De fleste kender situationen:

Man står midt i madlavningen, og så er den nyindkøbte avocado enten for hård eller overmoden (læs: dårlig).

Så. træls.

Men fra 19. januar er den smerte fortid, når Bilka-kunder i hele landet ved hjælp af ny teknologi kan scanne avocadoerne, så de er sikre på at få helt perfekte avocadoer med hjem i indkøbsposen.   

Salling Group med Bilka, føtex og Netto har i mange år forsøgt at løse udfordringen med u- eller overmodne avocadoer, og nu lader det til, at koden er knækket.

Det skriver supermarkedskæden i en pressemeddelelse.

Testet i Tilst

En ny scanner kan nemlig screene frugten og kategorisere den i tre niveauer:

‘Overmoden’, ‘Bør spises om et par dage’ eller – som flertallet ønsker den – ‘Spiseklar’.

Kunderne placerer blot frugten mod scanneren og får straks en konkret vurdering, og efter en længere testperiode i Bilka Tilst, rulles den nu ud i alle Bilka-huse.

“Kunderne har taget rigtig godt imod avocadoscanneren, som vi hen over de seneste måneder har testet i Tilst.

Kundernes feedback er den vigtigste for os og efter lutter positive tilbagemeldinger, ruller vi nu scanneren ud i alle Bilka-huse på tværs af landet”, siger Mark Nielsen, direktør i Bilka og BR.   

Bilka er den første danske dagligvareaktør, som introducerer avocadoscanneren. 

Skal stoppe avocadoklemmertyperne

Avocadoscanneren har flere fordele, blandt andet fordi kunderne nu kun vælger de avocadoer, de har brug for i stedet for at købe et par ekstra for en sikkerheds skyld, hvis nu en eller flere skulle være dårlige.

Desuden bidrager den samtidig til en bedre kvalitetsstyring i Bilka, og håbet er, at scanneren kan forhindre, at kunderne selv vurderer avocadoernes modenhed og generelle beskaffenhed ved at klemme på dem – tryk på frugten er nemlig en af de største kilder til ødelagte avocadoer.  

Det er den hollandske virksomhed OneThird, der leverer både scanneren og teknologien bag.

På sigt er det planen, at scanneren skal rulles ud i flere af Salling Groups butikker.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.