Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bålfestival i Nationalpark Mols Bjerge – naturens svar på street food

Af anders@sommersangdigital.dk

Mere end 50 lokale madentreprenører, kokke, friluftsfolk og frivillige er gået sammen om at skabe en fest, der vil sende dine sanser på himmelflugt og introducere dig til naturens skatkammer af både spiselige og fysiske oplevelser.

 

Molboer er kendt for deres langt ude fortællinger og skøre påfund. Men det er blot fiktion fra gamle dage. I virkelighedens verden er Mols i den grad med på noderne og bidrager nu med et nyt skud på festivalstammen med en Bålfestival, hvor kombinationen af natur, levende ild og mad lægger op til en magisk dag fyldt med vilde smagsoplevelser, nærvær og fællesskab.

Bålfestival 2017 - Aarhus Update

Argentinsk asado grill

Festivalens hjerte er Markedspladsen – her vil duften fra de mange bål brede sig, og gæsterne kan sammen smage sig hele vejen til Sydamerika, når elever fra Kalø Højskole laver Argentinsk asado grill med langtidsstegt kød over gløderne fra store træbål. Bål der uden tvivl vil være et hyggeligt samlingspunkt for mange sultne maver, fortæller Jørgen Møller, centerleder på Karpenhøj Naturcenter, der som initiativtager og primus motor lægger hus til festivalen.

 

Spis dig glad, og gå dig høj af lykke

Udover bålmaden vil en lang række lokale gourmetvirksomheder lokke med alt fra cowboykaffe, chokolade, tang, is og mjød. Og rundt om Markedspladsen ligger Nationalpark Mols Bjerge og frister med vandrestier og cykelruter, høje træer, vilde urter, dyr og fisk i vandet.

Bålfestival i Nationalpark Mols Bjerge - naturens svar på street food

Vi vil først og fremmest gerne begejstre med vores lokale mad og vildmarkskøkkenet, men samtidig vil vi gerne åbne dørene og vise, hvad man i øvrigt kan opleve herude i Nationalparken. Derfor vil der også være en række friluftsaktiviteter for både børn og voksne som fx MTB-cykling, bueskydning, træklatring, og gåture, hvor man kan sanke nogle af de urter, der bliver brugt ved bålene, slutter Jørgen Møller.

 

BÅLFESTIVAL 2017 – FACTS

    • Foregår på Karpenhøj Naturcenter 20. maj fra kl. 10.00 – 17.00
    • Karpenhøj Naturcenter står bag festivalen, der er blevet til i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge, Syddjurs Kommune, Mols i Udvikling, Molbordet, SMAG, Højskolen på Kalø og mange andre lokale leverandører af mad med glæde.
    • Målgruppen er folk med kærlighed til gastronomi, vildmarksliv og friluftsoplevelser. Langt de fleste aktiviteter retter sig også mod børn – inklusiv bålmaden.
    • Man kan booke plads til fællesspisning om aftenen og overnatning i shelters, lavvu eller eget telt.
    • Billetter købes via Karpenhøj Naturcenters hjemmeside her:
      • Entrépris inklusiv adgang til aktiviteter 35 kr.
      • Madbillet med 8 klip 200 kr.
      • Aftenbillet inklusiv overnatning 100 kr.

 

Bålfestival i Ebeltoft

Del artikel

Andre læser også