Back to the 80’es: Prøv arkadespil og flippermaskiner i Storcenter Nord


Så er der gode nyheder til alle små og store legebørn, der elsker sjov, action og konkurrence.
Storcenter Nord inviterer nemlig igen i år til masser af sjov og leg, når storcentret fyldes op med sjove, nostalgiske og actionprægede arkadespil og flippermaskiner.
Foyeren er fyldt op med spillemaskiner, og du kan spille alt fra Pac-Man og Bubble Bobble til airhockey og Jurassic Park-flippermaskinen.
Det hele er ganske gratis, så det er bare om at slå sig løs.

Sjove spil for hele familien
I den sjove arkadehal kan du blive en af de første til at prøve det nye og innovative Atari PONG arkadebord!
En ny spillemaskine som har premiere i Storcenter Nord, og som er en moderne udgave af det originale Atari PONG fra 1975. Det gik også bare under navnet ‘Tennis’ og var det allerførste arkadespil med lyd.

Tag også en dyst i det ikoniske Terminator Salvation-skydespil.
Familiens yngste medlemmer kan give den gas i det sjove Bubble Bobble kugleland eller prøve et vippedyr – eksempelvis My Little Pony eller Batmans bil.
Alle spillemarkiner i Nords Arkadehal:
Arkademaskiner i arkadekasser langs Carls Jr.
– Toki (1989)
– PAC-MAN (1980)
– Golden Axe (1989)
– Blood Bros. (1990)
– Street Fighter 2: The World Warrior (1991)
– Vendetta (1991)
– Rampage (1986)
– R-Type (1987)
Sportsområde
– Airhockey
– Basketball maskine
– Atari PONG table
– Bordfodbold bord
Ved Bubble Bobble kugleland
– Terminator Salvation
– Bubble Bobble
Flippermaskiner
– STAR WARS – The Mandalorian
– Jurrassic Park
Nup en halvleg på madtorvet
Du har nok allerede regnet det ud. Storcenter Nords arkadehal kan være lidt af en tidsrøver.
Heldigvis parkerer du ganske gratis imens, så du slipper for at vende tilbage til en dårlig overraskelse.

Bliver I sultne undervejs, er der selvfølgelig også råd for dette.
I kan nemlig smutte forbi Madtorvet og tanke energi op mellem spillerunderne.
Her kan I eksempelvis sætte tænderne i en burger, vietnamesiske retter, en sandwich eller en stor is.
Læs mere om den nye arkadehal i Storcenter Nord og se centrets åbningstider her.