Badehotellet: Vil du være statist i den kommende sæson?
Drømmer du om at spille sammen med Weyse, Fru Frigh, Grosserer Madsen eller de andre fra Badehotellet, så har du nu chancen. Badehotellet søger nemlig forskellige statister, mænd og kvinder, fra Nordjylland og Sjælland til sæson 8 i optageperioden fra august til november.
Krav til statister:
- Du er 18 år eller ældre.
- Ingen tydelige tatoveringer.
- Naturligt af udseende (da det skal være tidssvarende, går det desværre ikke med karseklippet eller farvet hår).
- Der filmes mandag til fredag, så du skal gerne kunne tage fri på en hverdag.
Hvis du synes, det lyder interessant, så skriv en mail tilbadehotellet.statist@gmail.com, hvor du inkluderer:
- Bopæl
- Dine mål (højde, hals, livvidde, talje, hoved, sko, jeans og brystvidde)
- 1 billede af dit ansigt med hår (helst uden filter)
- 1 billede fra top til tå, så man kan se hele kroppen (helst uden filter)
Produktionen bag ‘Badehotellet’ ser frem til at høre fra dig.