Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Af Freja Dumont

Julefrokostsæsonen nærmer sig med hastige skridt og forud venter sild, andelår, brunede kartofler og snaps i stride strømme.

Kunne man i midlertid godt tænke sig at prøve noget lidt anderledes fremfor den traditionelle julefrokost-menu, så har vi et godt bud på, hvor man skal tage hen.

Hos Baggården22 får du nemlig lækker delevenlig mad fra hele verden, gode vine og ægte hyggelig julebaggårdsstemning.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Uformelt og nærværende samlingssted

Når man ser Baggården22 udefra kan det være svært at fornemme, hvor stort et lokale restauranten egentlig råder over. Ude fra kan du nemlig kun lige skimte stedets bar og åbne køkken, hvor det også er muligt at spise.

Men bevæger du dig lidt længere ind i restauranten, bliver du mødt af ‘baggården’, som før i tiden havde åbent til himlen. I dag er der loft over det store baglokale, som har plads til mange gæster og selskaber af op til 53 personer.

Stedet emmer af personlighed, og på væggene hænger de fineste akvareller med finurlige citater lavet af den lokale kunstner Una Magdalena, som også har dekoreret Baggårdens vintavle samt døre og vinduer.

Stedet drives af Marc Bjørn, Ane Stürup og Troels Riisbrich Underlien som alle tre har en fortid hos CANblau og L’Cobert de CANblau.

Med Baggården22 bringer trekløveret liv til en fælles drøm om et uformelt og nærværende samlingssted i hjertet af Aarhus, hvor der er fokus på samtalen, selskabet og smagen af de enkle råvarer, som både hyldes og udfordres i det åbne køkken.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

En delevenlig helaftensoplevelse

Til julefrokost hos Baggården22 får du i løbet af aftenen 6 serveringer til 450 kroner.

Vi blev budt indenfor af en af de smilende og imødekommene tjenere, og med en velkomstdrink og lidt snacks i form af brød, mandler og oliven var vi godt fra start.

Efter at have skålet i vores kølige gin & tonic bevægede vi os videre i menuen, som bød på serrano skinke og kroketter med kylling.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Marc Bjørn, som både er medejer og køkkenchef på stedet, har arbejdet som kok i udlandet i flere år, men er nu vendt hjem til Aarhus for at dele ud af sine erfaringer.

Netop erfaringen fra det spanske køkken kom til udtryk i serranoen, som virkelig smager af kvalitet – så meget at man sagtens kunne spise skinken uden brød til.

Herefter fik vi serveret marinerede rejer med aioli og friterede papadums med koldrøget laks og syltede ørredrogn.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Her skal der virkelig gives et plus i bogen for mængden af store rejer. Der var ikke sparet, og det var lige før, man kunne spise sig mæt i de små krebsdyr.

Det ville dog være dumt at gøre, for med de lækre friterede papadums med koldrøget laks på bordet, skulle der gerne være lidt appetit til overs. For ikke at tale om de tre serveringer, som stadig ventede forude.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Vi holdt os i seafood-universet ved næste ret, som bestod af stegt torsk med salsa verde, pinjekerner og BBQ-panko og dertil grillede broccolini med salsa romesco og mandler.

Salsa verde, som er en lækker grøn kold sauce lavet af forskellige friske og smagfulde krydderurter, gjorde sig virkelig godt til den møre, hvide fisk. Og med de sprøde broccolini, de knasende mandler og den lidt stærke salsa romesco får du her den perfekte bid!

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Ærligt – vi var riiimelig mætte da vi nåede til patatas bravas med aioli og salsa brava samt grillet oksebov med morkler, majs og fermenteret hvidløg.

Men da vi først tog en bid, fik vi appetitten tilbage. Det gode ved dele-retterne er jo netop, at man kan sidde længe over maden og hygge. Så vi tog os god tid og skyllede ned med en god flaske Bourgogne Pinot Noir.

Glem andelår og brun sovs: Baggården22 inviterer på alternativ julefrokost

Rosinen i pølseenden var en lækker en af slagsen!

Desserten bestod nemlig af vaniljeis med jordskokchips, yoghurt og brunet smør. Det lyder måske som en speciel kombination, men blandingen af den søde is med de salte chips og den runde smag af smør var den perfekte afslutning på aftenens kulinariske rundrejse.

Som aftenen skred frem blev der skruet ned for lyset og op for musikken, drinksene og festen.

Så hvis du blot sørger for gæsterne, så sørger Baggården22 for alt andet der skal til, for at I får en hyggelig og festlig julefrokost.

Reserver bord til jeres julefrokost lige her.

Hvad: Julefrokost hos Baggården22
Hvor:
M.P. Bruuns Gade 22
Hvornår:
Hele november og december

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien