Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter vildt drama: Bakken Bears er danske mestre for 20. gang

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Bakken Bears
Foto: Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig torsdag aften DM-guld for 20. gang.

Det skete med en sejr på 77-81 i et vildt drama på udebane mod Svendborg Rabbits.

Med sejren vandt Bakken Bears finaleserien, hvor der spilles bedst af 7 kampe, med 4-0.

Den aarhusianske baskeballklub var foran det meste af kampen, men i sidste minut tog kampen en dramatisk drejning.

Udlignede kort før tid

Efter en lang periode uden scoringer af Bakken Bears kom Svendborg Rabbits tilbage fra at have været bagud med 68-76.

Kort før tid fik det fynske hjemmehold endda udlignet til 77-77, men lige lidt hjalp det.

Med 8 sekunder igen havde Bakken Bears bolden. Harris tog ansvaret og kastede bolden i kurven til 77-79, da tiden nær var løbet ud.

Svendborg nåede lige akkurat at tage en timeout og var tæt på at komme tilbage i kampen i de døende sekunder.

Det fynske hold sendte bolden højt op i feltet bag Bakken Bears forsvar, der alle var i løb fremad, men heldigvis sejlede bolden hen over både forsvarere og angribere og endte udenfor banen.

Fejrede for tidligt

Det var så tæt på at sende mesterskabet til Aarhus, at nogle af Bakkens fans fyrede konfettien af – og coach Anders Sommer nåede også at fejre sejren et kort sekund, skriver Bakken Bears på sin hjemmeside.

Bolden var bare slet ikke blevet rørt på banen, og derfor var tiden ikke startet. Det betød, at Bakken Bears fik bolden, og så kunne Darko Jukic dunke bolden i kurven til slutresultatet 77-81.

Mest værdifulde spiller i finalerne blev Marvelle Harris, der torsdag aften scorede 22 point.

Det er 6. gang i træk Bakken Bears vinder det danske mesterskab i basketball.

Med i alt 20 DM-titler gennem tiden er den aarhusianske klub Danmarks mest vindende nogensinde. Se alle DM-vindere siden 1958 her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.