Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus’ nye madmekka: Banken Food Hall er åbnet i historiske lokaler

Af Freja Dumont

I hjertet af Aarhus, hvor byens historie møder moderne madkultur, slog Banken Food Hall i går dørene op for første gang.

Beliggende i den ikoniske bygning, der tidligere husede Danske Bank, forvandles de mere end 3.000 kvadratmeter nu til et levende madmekka, hvor syv unikke madkoncepter inviterer besøgende på en kulinarisk rejse gennem verden.

Aarhus' nye madmekka: Banken Food Hall er åbnet i historiske lokaler

Med indgang fra både Strøget og Bispetorv, træder du ind i en verden af smag og stemning, hvor historiske rammer danner baggrund for moderne gastronomi.

De smukt bevarede elementer fra den gamle bank kombineres med en flot og afslappet atmosfære, som gør Banken til et helt særligt sted i Aarhus.

Aarhus' nye madmekka: Banken Food Hall er åbnet i historiske lokaler
Aarhus' nye madmekka: Banken Food Hall er åbnet i historiske lokaler

Banken Food Hall præsenterer et nøje udvalgt udvalg af madoplevelser:

  • Zócalo – Mexicansk mad med en autentisk twist
  • Craft Burger Downtown – Saftige burgere med fokus på kvalitet
  • Bello Pizza Club– Italienske klassikere i moderne fortolkninger
  • Bird Bird Thai i Banken – Eksotiske thairetter fulde af smag
  • Hooked – København-favoritten, der serverer frisk fisk og skaldyr
  • Nögen – Fyldte fladbrød og friske salater
  • Green Neighbour – Bowls og juices til den sundhedsbevidste
  • Kværn – Kaffe, brød og is til den lille pause
Aarhus' nye madmekka: Banken Food Hall er åbnet i historiske lokaler
Vi lagde vejen forbi Craft Burger, hvor vi fik en cheeseburger og Hooked, hvor vi fik en bowl med rejer.

Erfarent hold står bag

Bag projekt står den visionære aarhusianske iværksætter Peter Hildebrandt, som bl.a. også er kendt for Pakhus77 og Markedshallen i Nicolinehus.

Med sig har han de erfarne daglige bestyrere Benjamin Meineche og Bugra Güngör, der har mange års erfaring fra bla. de anerkendte madkoncepter som Madklubben og Dining Six.

Med en beliggenhed, hvor den historiske ejendom Wormhus, og den gamle Dansk Bank bygning mødes, hylder Banken områdets rige kulturarv, mens det skaber nye traditioner for socialt samvær og gastronomiske oplevelser.

Events og madoplevelser vil løbende sætte deres præg på Aarhus’ nye samlingspunkt, hvor både lokale og besøgende kan finde inspiration og smagfulde oplevelser.

Læg selv vejen forbi og lad dig forføre af stemningen, smagene og den historiske charme, der gør Banken Food Hall til Aarhus’ nye madmekka.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien