Ny storskærm får debut: Her kan du se alle Danmarks EM-kampe

Fredag aften tager Danmark hul på EM-slutrunden – og efter sidste års VM-guld er der ingen tvivl.
De danske drenge er den absolutte topfavorit til at tage guldet, og har du tænkt dig at følge dem fra første fløjt, kommer her et godt bud på, hvor du skal indfinde dig.
Banken Foodhall har investeret i en spritny storskærm, som nu for alvor skal stå sin prøve.
Banken inviterer nemlig til ægte Dannebrog-stemning under alle Danmarks kampe ved EM-slutrunden i herrehåndbold.
Og der er god grund til at iføre sig de rød-hvide farver.
“Hyg dig med et godt måltid fra en af de 8 madboder – før, under eller efter kampen.
Der vil ligeledes være 20 % på alt i baren, hvis du tropper op iført Danmark-merch (klaphat, trøje, halstørklæde m.m.),” lyder det fra Banken Foodhall.
Første kamp vises fredag 16. januar, hvor Danmark møder Nordmakedonien kl. 20.30.
Optakten starter kl. 20.00 i Banken Foodhall, så der er mulighed for at møde op i god tid og komme i stemning før kampstart.
Hvad: EM på storskærm
Hvor: Banken Foodhall
Hvornår: Fra 16. januar