Bar inviterer til musikbingo: Få fuld plade i hits fra 00’erne
Det var dengang, Britney Spears var ’Toxic’ i et tætsiddende stewardessekostume, Enrique Iglessias smeltede pigerhjerter med sangen ’Hero’ og Beyoncé og Jay Z blev ‘Crazy In Love’ under musikvideooptagelserne til det kæmpe hit.
00’erne har med andre ord beriget os med en masse god musik og fantastiske kunstnere, heriblandt Eminem, Justin Timberlake, Coldplay og mange flere.
I morgen, tirsdag den 14. december, kan du komme ned på Camping Aarhus og gå ned af memorylane med alle de største hits fra årtiet, hvor vi gik i latterligt lavtaljede jeans med udsigt til G-strengen og havde voldsomme mængder selvbruner i ansigtet.
Der vil komme en Dj til at sparke festen igang og dele lækre præmier ud til de heldige vindere.
For 70 kr. får du en bingoplade, en iskold Ceres Top og så sluttes aftenen selvfølgelig af med en omgang minigolf!