Bar røv og golfkølle: Kom til nøgengolf i weekenden
Så er det altså nu, du skal slå til, hvis du er klar på et event lidt udover det sædvanlige.
Camping Aarhus inviterer nemlig i morgen, søndag den 28. august, til Nøgengolf på Åboulevarden 9.
Konceptet er ganske enkelt: En sjov aften, hvor der spilles minigolf – uden en trævl på kroppen.
“Vi dækker vinduerne til endnu en gang og inviterer jer ind til Nøgengolf!” lyder det her på Facebook.
Eventet foregår søndag den 28. august klokken 18.00-21.00 hos Camping Aarhus. Det er gratis at deltage, og alle over 18 år er velkomne.
Camping inviterer dig til at smide både bukser og forbehold ved indgangen og nyde et par fordomsfri timer med minigolf og bar barhygge.
Her er der plads til alle kroppe i afklædt tilstand! Husk eget håndklæde at sidde på og at tilmelde dig gæstelisten her
Læs mere om Nøgengolf hos Camping her
Hvad: Nøgengolf
Hvor: Camping Aarhus, Åboulevarden 9
Hvornår: Søndag d. 28. august fra kl. 18