Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Caféliv året rundt: Bassin 7 står foran stor forvandling

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Bjarke Ingels Group
Foto: Bjarke Ingels Group

Har du slentret forbi Bassin 7 for nylig, har du sikkert også bemærket, at stedet ikke ligefrem summer af liv.

I takt med efterårets komme er flere af kajens madboder forsvundet, og den livlige stemning, der herskede i sommer, er efterhånden visnet.

Men det skal der nu laves om på.

De midlertidige containere med mad- og drikkeboder ved Bassin 7 forvandles til permanente bygninger, der skal sikre byliv langs kajen på Aarhus Ø året rundt.

“Målet er at skabe et område med liv, der ikke kun summer om sommeren, men som også kan leve resten af året. Ligesom det også er ambitionerne at bibeholde den gode stemning, som allerede er langs kajkanten,” lyder det i et opslag på byggeriet Karréernes Facebookside.

Caféliv året rundt: Bassin 7 står foran stor forvandling
Foto: Bjarke Ingels Group 

Formålet med den store forvandling er, at Bassin 7 på sigt skal være hele Aarhus’ nye samlingspunkt, hvor kulturliv, ø-liv, havneliv og byliv smelter sammen.

Caféliv året rundt: Bassin 7 står foran stor forvandling
Foto: Bjarke Ingels Group 

Hele vejen langs promenaden bliver der etableret restauranter, caféer og mødesteder, der skal sikre endnu mere byliv på stedet – året rundt.

Caféliv året rundt: Bassin 7 står foran stor forvandling
Foto: Bjarke Ingels Group 

Det er allerede meldt ud, at Karréerne kommer til at rumme to nye spisesteder i Hotelkarréen med udsigt og stort udeserveringsområde ved Bassin 7.

Der er tale om en italiensk restaurant og en fransk bistro, som efter planen åbner i foråret 2023. Det kan du læse mere om her:

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.