Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Beach party på Den Permanente: Silent disco under sol og fuldmåne

Af Freja Dumont

Det er ikke for ingenting, at hørebøfferne på Northside er udsolgt HELE festivalen.

Nu kan du den 19. og 20. august komme til 2 dages SILENT DISCO i magiske omgivelser på Den Permanente i Aarhus, som går under navnet Den Sidste Sommernat.

Foruden at danse til din yndlingsmusik med udsigt over vandet og byen, kan du opleve smuk ildkunst i sandet, en kølig sommerdrink og lækker vegansk mad fra Plantfood.

Hørebøfferne har 3 kanaler, og DJ pulten byder på alt fra disco til tropisk house, hip hop og techno.

“Looks weird – feels good”

Med silent disco kan du tilvælge den intense lytning, når du har lyst til at zone ind i musikken og danse. Du kan ikke høre folk snakke under dit yndlingsnummer (som er et voksende problem til koncerter og festivaler) eller andre forstyrrende elementer.

“Det kan beskrives som ‘looks weird – feels good’, når man er til et silent disco. Mange tror, at de vil savne højtalerne og lydinfernoet, som til de gængse koncert- og festivaloplevelser, men det er faktisk lige modsat.

Du er bare dig, lyden og øjenkontakten med dem du danser med. Når du tager headsettet af, kan du føre en rolig samtale, uden at skulle råbe for at komme igennem med dit budskab om, at nogen burde hente en ny omgang øl,” skrives der om eventet.

Arrangementet på Den Permanente løber af stablen for 4. gang og arrangeres af Aarhus Techno District i samarbejde med en gruppe lokale kulturaktører som Headquarters, Café Paradis (Den Sidste) og Silent Events DK.

Kom med og bidrag til en farverig festival under både sol og fuldmåne i sandet på Den Permanente.

Del artikel

Andre læser også