Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Beredskabet rykker ud: Oplev køretøjer og mød fagfolk midt i Aarhus

Foto: Østjyllands Brandvæsen
Foto: Østjyllands Brandvæsen

Fredag den 8. maj forvandles Bispetorv ved Domkirken i Aarhus til et levende mødested for byens beredskab.

I anledning af National Beredskabsuge inviterer en række myndigheder og organisationer borgere helt tæt på deres arbejde – med både udstyr, køretøjer og mennesker i centrum.

Bag arrangementet står blandt andre Aarhus Kommune, Østjyllands Politi, Østjyllands Brandvæsen, Region Midtjylland, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.

Se udstyret og mød menneskene bag

Fra kl. 13.00 til 16.00 kan besøgende opleve en række af beredskabets køretøjer på nært hold. Her er der mulighed for at komme helt tæt på alt fra brandbiler til specialudstyr og samtidig få en snak med de personer, der arbejder med beredskab til daglig.

Arrangementet giver et unikt indblik i, hvordan myndighederne forbereder sig på både små og store kriser – og hvordan samarbejdet på tværs af organisationer fungerer i praksis.

Et centralt fokus på dagen er borgernes egen rolle i krisesituationer. Flere aktører står klar til at rådgive om, hvordan man kan styrke sit eget hjemmeberedskab.

Her kan du blandt andet møde Beredskabsforbundet, Røde Kors samt medarbejdere fra Aarhus Kommune, som deler konkrete råd om alt fra nødlagre til sikkerhed i hjemmet.

Erfaringer fra borgerniveau

Som noget særligt deltager også Grundejerforeningen Vejlby Fed fra Risskov.

Foreningen har allerede arbejdet aktivt med egne beredskabsplaner og vil dele deres erfaringer med, hvordan borgere selv kan organisere sig og stå stærkere i krisesituationer.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – uanset alder og forhåndsviden. Det er en oplagt mulighed for både at blive klogere, stille spørgsmål og få inspiration til, hvordan man selv kan være bedre forberedt, hvis krisen rammer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.