Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gravearbejde går i gang: Beskyttelsesrum skal fjernes

Marselis-Boulevard-april-2025-3-1-1024x683
Det er bl.a. beskyttelsesrummet bag den hvide bil, der bliver gravet op for at sikre bedre trafikafvikling.

Snart forsvinder de første fire træer i midterrabatten på Marselis Boulevard mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé.

Samtidig bliver tre underjordiske beskyttelsesrum – de såkaldte betondækningsgrave, som blev bygget af Statens Civile Luftværn under krigen i 1943 – gravet op.

Når træer og beskyttelsesrum skal fjernes, skyldes det, at Vejdirektoratet vil skabe bedre vilkår for at afvikle trafikken fra havnen og ud af byen, mens der laves indledende arbejder og forundersøgelser forud for anlæg af Marselistunnelen.

”Vi har observeret trafikken og analyseret den data vi har fra de seneste måneder, hvor vi har udført de første jordbundsundersøgelser.

Der har været periodevise spærringer, og her kan vi se, hvor sårbar trafikken er på Marselis Boulevard.

Særligt i vestgående retning fra havnen og ud af byen,” siger projektchef Michael Schmidt Vosgerau.

En del af midterrabatten skal asfalteres, så man kan lede trafikanterne fra den ene side af Marselis Boulevard til den anden, når der er behov for det.

Det betyder, at Vejdirektoratet kan sikre to spor ud af byen, når der skal laves undersøgelser i et af de vestgående spor på strækningen mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé.

Gravearbejde går i gang: Beskyttelsesrum skal fjernes

Udføres både dag og nat

Arbejdet bliver udført fra mandag den 24. august og tre uger frem. Den del af arbejdet, som generer trafikken mest, udføres som aften- og natarbejde.

I dagtimerne vil der være to vestgående spor og ét østgående spor, mens der i aften- og nattetimerne mellem 19:00 og 05:00 vil være ét spor i hver retning.  

En enkelt gang bliver det nødvendigt at spærre alle fire spor på Marselis Boulevard. Det er i forbindelse med fældningen af træerne, hvor sikkerheden ikke tillader at holde boulevarden åben for trafik.

Det vil foregå fra tirsdag den 25. august klokken 22:00 til onsdag den 26. august klokken 05:00.

Trafikanter bliver under spærringen ledt på en omkørsel via Harald Jensens Plads.

“Arbejdet kan ikke undgå at genere naboerne langs Marselis Boulevard, fordi det er forbundet med støj.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet påfører naboerne,” lyder det.

Gravearbejde går i gang: Beskyttelsesrum skal fjernes

Utidssvarende og uden funktion

De store træer i midterrabatten på Marselis Boulevard kan ikke bevares, når Marselistunnelen skal anlægges.

Til gengæld bliver der markant større mulighed for at skabe et grønt og rekreativt byrum for Aarhus Kommune, når den firesporede vej forsvinder, og der i stedet kommer en smallere to-sporet vej ovenpå tunnelen.

Når træerne er fældet, bliver de kørt til Vilhelmsborg syd for Aarhus. Her vil de blandt andet blive brugt til naturgenopretning.

I Aarhus Kommune er der 225 betondækningsgrave, og Vejdirektoratet skal fjerne 10 eller 11 i forbindelse med etableringen af Marselistunnelen.

Betondækningsgravene er utidssvarende og har i dag ikke nogen funktion som civil beskyttelse.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.