Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon aflyses

Af anders@sommersangdigital.dk

BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, som oprindeligt var planlagt til den 14. juni, blev flyttet til den 11. oktober, men må nu aflyses, grundet at forsamlingsforbuddet er forlænget og den fortsatte alvorlige situation med covid-19.

 

Arrangøren Aarhus Motion og hovedsponsoren BESTSELLER har valgt at aflyse Aarhus’ store og traditionsrige halvmarathon; BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon efter store overvejelser.

 

Eventen blev i første omgang udskudt til oktober, men nu ser arrangøren ikke længere andre muligheder end at aflyse eventen helt i 2020.

 

”Vi havde krydset fingre og holdt vejret i et spinkelt håb om, at det hele ville se bedre ud på nuværende tidspunkt og samtidig har vi ventet på regeringens udspil i forhold til de respektive hjælpepakker og forsamlingsforbuddet. Hjælpepakkerne er i den forbindelse ikke det springende punkt i aflysningen, men midlerne er afgørende for Aarhus Motion, selvom det kun dækker en brøkdel af det økonomiske tab, som foreningen lider ved en aflysning”, udtaler formand for Aarhus Motion, Carsten Brandt.

 

Mere end 8000 deltagere er tilmeldt BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, og deltagerne kan, udover at overflytte sit startnummer, også donere startgebyret til de mange foreninger, som hvert år hjælper til eventen. Mere end 74 Østjyske idrætsforeninger modtager en betydelig støtte, og en aflysning vil derfor have en stor konsekvens for mange af de mindre foreninger.

 

Endeligt kan man få pengene for startgebyret tilbage, såfremt man ikke har mulighed for eller ønsker at gøre brug af de ovennævnte muligheder.

 

”Vi håber, at vores deltagere vil hjælpe os på vej ved at overflytte deres startnummer til 2021. Det vil gøre en stor forskel for os, og så har løberne jo også en god motivation for at fastholde deres løbetræning. Vi glæder os til næste år, hvor vi vil holde en stor løbefest i de aarhusianske gader den 13. juni 2021”, fortsætter Carsten Brandt.

 

At støtte breddeidrætten har altid været kerneværdien hos Aarhus Motion, som hvert år støtter idrætten i Aarhus og omegn med mere end 3 millioner kroner.

 

 

Fakta om BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon

Hovesponsor: BESTSELLER (Gennem de sidste 5 år)

Deltagerantal: 12.500 løbere

Distance: 21,097 km og Run With Me: 11 km

Sted: Start og mål på Frederiks Allé

Dato for næste år: Den 13. juni 2021

 

 

 

Del artikel

Andre læser også