Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvider imperiet: Bestseller-ejer køber historisk Aarhus-bygning

Af Jonathan Sten Drivsholm

Anders Holch Povlsen ejer i forvejen en række kendte ejendomme i Aarhus, og nu har han købt endnu én.

Den historiske bygning på Store Torv 1 er nemlig kommet i Bestseller-ejerens hænder. Det skriver Finans.

Bygningen, der senest har huset Nordea, er kendt som ‘Bankborgen’, men nu er bl.a. Anders Holch Povlsens holdingselskab Heartland flyttet ind på 3. sal.

Det fremgår af cvr-registeret.

Ejendommen, som tidligere var ejet af en række pensionskasser, blev solgt for 107 mio. kr.

Den store bankborg har stået på Store Torv 1 siden 1930’erne ifølge Aarhus Stadsarkiv.

Her købte Privatbanken en tre etagers bygning kendt som Klemenshus og rev den ned.

I stedet blev Bankborgen opført, som vi kender den i dag.

Nordea har senest haft hjemme i bygningen, men banken er nu flyttet til nye lokaler på Frederiks Plads.

Udover Bankborgen ejer Anders Holch Povlsen både Rømerhus, den tidligere Nationalbank-bygning på Domkirkepladsen 1 og Danske Bank-bygningen på Kannikegade 4-6 i nærheden af Store Torv.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien