Lige nu: Bil i brand spærrer motorvejen ved Aarhus
Opdateret: Begge spor er igen farbare.
En bil står lige nu i brand på motorvejen mellem Hasselager Øst og Viby.
Det meddeler Østjyllands Politi.
De fortæller også, at motorvejen er helt spærret i østgående retning kort efter afkørsel 2.
Bilen holder i nødsporet, og der er kraftig røg.
Brand og redning er ankommet til stedet.
Tidshorisonten for åbning af vejen er endnu ukendt.
Bilister anbefales at benytte afkørsel 2 for at undgå kø.