Priserne stiger 1. februar: Billetsalget er startet til populært safariløb

Snør løbeskoene og tag dine nærmeste med til Ree Park Safari lørdag den 25. april 2026.
Her bliver parken forvandlet til en helt særlig løbeoplevelse, hvor du kan komme tæt på både løver, bjørne, giraffer og geparder.
Ree Park Safari Run er en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor motion og natur går hånd i hånd.
Løbet handler det ikke om at jagte en hurtig tid, men om at nyde omgivelserne og komme helt tæt på dyrene.

Efter Ree Park Safari Run er der rig mulighed for at udforske parken og nyde en dag i dyrenes tegn.
En løbefest for alle
Uanset om du er rutineret løber, motionist eller blot på udkig efter en aktiv dag med familien, er der en distance, der passer.
Vælg enten 3 km (løb eller walk), 5 km eller 10 km.
Fakta om løbet
Ree Park Safari Run foregår sidste lørdag i april, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på dyrene:
Adresse: Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft
Dato: Lørdag den 25. april 2026
Distancer: 3 km (løb/walk), 5 km og 10 km
Selv de mindste børn kan være med, når 3 km-ruten går over broer og stier gennem parken.
For de mere erfarne løbere byder ruterne på 5 km og 10 km ruten på sjove udfordringer – især 10 km-ruten, der indeholder elementer af trail.
Udover en særlig løbeoplevelse får du og alle andre løbere en flot t-shirt, som Aarhus Motion håber, du vil løbe i.

“Ree Park Safari Run er noget helt særligt, fordi det kombinerer motion og naturoplevelser på en måde, man ikke finder andre steder.
Vi oplever hvert år en helt unik stemning, når familier og løbere i alle aldre bevæger sig gennem parken og kommer tæt på dyrene.
Det er en dag, hvor man både får en aktiv oplevelse sammen og samtidig bidrager til et vigtigt formål i Kenya,” siger Jeanette Boye Sørensen, eventchef hos Aarhus Motion.
Læs også: Klar til at kickstarte 2026?: Populære vinterløb vender tilbage Støtter truede dyrearter
Ved at deltage i Ree Park Safari Run bidrager du samtidig til arbejdet med naturbevarelse i Masai Mara i Kenya gennem Karen Blixen Camp Trust.
Med din tilmelding støtter du nemlig indsatsen for truede dyrearter og beskyttelsen af deres levesteder.
Billetsalget til Ree Park Safari Run 2026 er startet, og det anbefales, at du sikrer dig en plads hurtigst muligt. Priserne stiger 1. februar.