Iværksætter-succes i Latinerkvarteret: Interesse fra ind- og udland
Den aarhusianske taskedesigner, Manja Leedsøe, åbnede for et år siden taskeforretningen Birkmond som en pop-up butik i Latinerkvarteret. Siden da er forretningen mere end femdoblet og blevet et populært besøgsmål for både ind- og udenlandske kunder.
En hyggelig og bæredygtig købsoplevelse
Ejeren, Manja Leedsøe, skabte læderbutikken Birkmond med et iværksætter-ønske om at gøre købsoplevelsen mere sanselig og bæredygtig. “Mit ønske er at tilbyde vores kunder en oplevelse, og et tidsløst produkt af kvalitetslæder, til en fair pris. Det kan vi gøre ved at have egen butik, og sælge taskerne direkte til vores kunder uden forhandlere, der skal tjene på salget”.
Populær på tværs af køn og generationer
Det stilrene design og bløde læder er populært blandt både unge og ældre, samt mænd og kvinder. Vi har nogle meget loyale kunder. Ofte kommer der kunder ind, som fortæller at både bedstefaren, moren og datteren har en eller flere tasker fra Birkmond”, fortæller Manja, som generelt designer ud fra bæredygtige principper. Jeg bruger samme lædertype til flere styles og så meget restskind som muligt, for derved at undgå fast fashion og overforbrug, og i stedet skabe få, men holdbare designs, fortæller Manja Leedsøe.
Stor interesse fra hele landet
Ikke nok med, at flere generationer kommer i butikken, så kommer kunderne også fra hele landet – og endda udlandet. Især sjællænderne er begejstret. Jeg tror det er hele stemningen med vores historiske lokaler, duften af læder, det personlige engagement og værnet om produktet og materialet – måske de savner den jordnærhed i København. Ønsket er også at åbne en butik mere er der. København har da været drøftet, fortæller Manja Leedsøe
Trods barsel fortsætter væksten
Selvom virksomheden oplever vækst, så udvider Birkmond også med et lille nyt familiemedlem: Jeg har termin i denne måned med vores første barn”. Birkmond har derfor haft travlt det sidste år med nye designs, strukturering og ansættelser. Det er klart, at det er en udfordring at være kvindelig iværksætter mht. barsel, men jeg har fået ansat rigtig dygtige medarbejdere, og sammen har vi gjort klar til de næste spadestik, afslutter Manja Leedsøe.