Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blitz-amok: Stærekasse i Aarhus blitzer alle

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto af ATK stærekasse. Foto: Vejdirektoratet
Arkivfoto af ATK stærekasse. Foto: Vejdirektoratet

Det er aldrig sjovt at få en fartbøde.

Men det er altså især træls, hvis man har overholdt alle fartbegrænsninger og generelt kørt helt efter bogen.

Frygten for at ende i den situation må sidde i mange bilister i Aarhus lige nu.

En stærekasse i Risskov er nemlig ramt af en fejl, så den blitzer alle forbikørende.

Derfor kimes Østjyllands Politi i øjeblikket ned, skriver politiet på Twitter:

“Vi modtager lige nu en del opkald fra bilister, der uberettiget er blevet blitzet på Grenåvej i Risskov, da de har kørt med meget lav hastighed.

Der er fejl på stærekassen, som derfor blitzer alle, og Vejdirektoratet har sendt teknikere ud for at udbedre problemerne.”

Er du blevet blitzet på strækningen uden at have kørt for stærkt, kan du derfor slå koldt vand i blodet.

Østjyllands Politi skriver nemlig videre, at de har lagt bødeblokken i lommen.

“Hvis man ved en fejl er blevet blitzet, modtager man naturligvis ikke en bøde, og ens billede vil ligeledes blive slettet fra politiets systemer,” fastslår politiet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien