Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på by, land og vand: Bliv del af nyt voksenbofællesskab i Ebeltoft

Af Freja Dumont

Drømmer du om at bo tæt på naturen – uden at opgive bekvemmeligheden ved storbyen?

Et nyt boligprojekt i Ebeltoft, Egsmark Bakker, giver mulighed for at kombinere den urbane livsstil med en unik naturforbindelse.

Formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Heine Skovbak Iversen udtaler:  

“Seniorbofællesskabet er en boform, som vi oplever øget efterspørgsel på.

De interesserede fremhæver muligheden for at have egen bolig og samtidig adgang til fælleshuse, fælles haver, fælles værktøj og i det hele taget at være flere om at løfte og dele hverdag, vedligehold og udgifter.

Ensomhed trives ikke i velfungerende fællesskaber, hvilket også gør seniorbofællesskabet attraktivt som boform.

Den stigende interesse vil vi gerne gribe ved at skabe en ramme for, at mennesker kan mødes, danne netværk og få mulighed for at engagere sig i et seniorbofællesskabsprojekt her i kommunen”. 

Tæt på by, land og vand: Bliv del af nyt voksenbofællesskab i Ebeltoft

Spændende naturoplevelser i vente

Arbejdet med biodiversitet i forbindelse med boligprojektet står Mols Consulting’s biolog Jørgen Bennedsen Beck i spidsen for.

Mols Consulting arbejder især med biodiversitetsprojekter, og biologen har store forventninger til Egsmark Bakker.

“Vi kommer til at styrke den biodiversitet, der allerede findes i området,” fortæller han.

Det sker blandt andet ved at sørge for masser af planter til bestøvning, oprindelige træer og et overdrev ned gennem området.

Derfor er der udsigt til et stykke originalt dansk natur i forbindelse med husene, hvor de primære byggematerialer er naturlige. Selvfølgelig er alt sammen CO₂-neutralt.

Det er helt centralt for os, at de kommende lejere i området kan være stolte over både natur, økologi og klimaaftryk i deres bolig,” siger Michael Eberhard fra projektgruppen.

En del af naturprojektet indebærer også at styrke vådområder som søer, moser og enge. Jørgen Bennedsen Beck ved, at det kommer til at tiltrække truede danske arter som stor vandsalamander og spidssnudede frøer.

“Der findes allerede markfirben i området, og vi styrker deres muligheder for at brede sig yderligere ved at skabe de perfekte forhold for dem,” fortæller han.

Blandt andet gennem åbne pletter, hvor de elsker at få varmen i solen. Derfor lover han beboerne i området spændende naturoplevelser.

Det manglende led i flyttekæden

“Vi har længe sukket efter seniorbofællesskaber i kommunen. Der er stor efterspørgsel efter gode boliger blandt mennesker, hvis børn er flyttet hjemmefra, og hvis huse nu er for store,” fortæller arkitekt Alette Lena Skov-Hansen, der er landdistriktskonsulent i Syddjurs Kommune.

Problemet er, at borgerne mangler alternativer, og derfor sælger de ikke deres huse.

“Det kan sætte gang i den flyttekæde, der er nødvendig for befolkningsudviklingen. Når 50+’erne flytter, bliver huset frigjort til nye børnefamilier,” siger hun. Og det led i flyttekæden mangler altså lige nu.

Det er en af grundene til, at kommunen tidligere har bakket op om seniorbofællesskaber i blandt andet Feldballe og Hornslet. De er desværre ikke lykkedes. Endnu. Men folkene bag har ikke opgivet, så der arbejdes stadig på det. 

Tæt på by, land og vand: Bliv del af nyt voksenbofællesskab i Ebeltoft

Boformen har ifølge Alette Lena Skov-Hansen den fordel, at alle har deres helt egen bolig, men at fællesskabet er lige uden for døren. Her er naturen et samlende værdifællesskab. Og det giver mening:

“Når vi spørger, hvorfor nye borgere er flyttet til Syddjurs, er det næsten altid nærhed til naturen, der er topscorer,” siger hun.

Derfor oplever kommunen stor efterspørgsel på boliger fra 50+’ere fra f.eks. København og Aarhus.

“Jeg er overbevist om, at naturens helende kræfter er et kæmpe plus for dette projekt,” siger Alette Lena Skov-Hansen. Hun ser det også som en gevinst, at der ud over de 59 boliger er planlagt et non-profit plejehjem med ca. 60 pladser.

“Jeg tror, at mange forestiller sig, at Egsmark Bakker skal være deres sidste bolig, og så er det praktisk, at der er ressourcer som for eksempel sygeplejersker helt tæt på,” vurderer hun.

Så hvis du er over 50 år og søger en bolig, hvor du får både ægte natur og et levende fællesskab, kan Egsmark Bakker være en enestående chance – kun en kort køretur fra Aarhus.

Læs mere om boligprojektet her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien