Her er den: Blodmånen lyste smukt over Aarhus

I København valfartede folk på Amager Strandpark for at se blodmånen – søndag aften var der billeder af en fyldt strandpark.
Her i Aarhus og resten af Østjylland har rigtig mange også været ude for at jagte det her ekstremt sjældne himmelfænomen.
Rigtig mange østjyder fik også det smukke syn at se på himlen her til aften.
Hvorfor blodmåne?
Men hvorfor kom der blodmåne her til aften?
En blodmåne opstår som en effekt af måneformørkelse.
En total måneformørkelse opstår kun ved fuldmåne, når Jorden lægger sig mellem Solen og Månen og blokerer sollyset, forklarer DMI.
Næste gang er i 2028
Lidt af sollyset bliver afbøjet i Jordens atmosfære og rammer alligevel Månen, som derfor får et kobberrødt skær.
Det er denne farve, der har givet fænomenet navnet “blodmåne”, lyder det.
Ifølge DMI ventes den næste totale måneformørkelse i Danmark først at finde sted 31. december 2028.
Den seneste blodmåne, der kunne ses i Danmark, var i januar 2019.

