Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Indvies med hekse-ritual: Magisk blomsterunivers åbner midt i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: Neil Poulsen
Foto: Neil Poulsen

Der blæser nye og eventyrlige vinde ind over Nørregade 53 i Aarhus, hvor en ganske særlig butik snart slår dørene op.

Efter 20 år på adressen har Frk. Flora pakket sammen og overdraget nøglerne til Ravna Constantine Hauberg, som står bag den nye blomsterbutik BlomsterHexen.

Hos BlomsterHexen kan du forvente mere end blot blomsterbuketter. Ravna ønsker at skabe en oplevelse, hvor folk får lyst til at gå på opdagelse i butikkens små kroge, hvor der gemmer sig finurligheder, der vækker eventyrlysten.

“Jeg glæder mig til at møde de lokale kunder og dele min passion for blomster og historier med dem.

Jeg håber, at mine dekorationer kan tryllebinde folk og give dem en lille magisk oplevelse i hverdagen,” siger Ravna.

Ægte heks velsigner butikken

BlomsterHexen åbner officielt den 1. februar, og det bliver fejret med et helt særligt åbningsritual.

Dagen byder blandt andet på performances, smukke dekorationer og BlomsterHexens egen unikke te-blend. Ravna har desuden inviteret en ægte heks, der vil udføre et velsignelsesritual for butikken.

“Jeg vil gerne sikre, at butikken får en god start med de rette energier. Stemningen skal være som at træde ind i et eventyr – en oplevelse, hvor man bliver nysgerrig og føler sig tryllebundet,” forklarer Ravna.

Den særlige te, som sælges i butikken og serveres på åbningsdagen, er udviklet i samarbejde med en herbalist og lokal urteheks. Med en blanding af rødkløver, lindeblomst og maté byder den på både ro og energi – en perfekt pause midt i hverdagen.

Eventyrlige blomster og bæredygtig magi

BlomsterHexens koncept kombinerer traditionelt blomsterbinderi med et bæredygtigt og fantasifuldt twist. Der bliver primært anvendt naturmaterialer, og samtidig er der ikke sparet på farverne. 

Med inspiration fra eventyr og historiefortælling skaber Ravna dekorative kunstværker, der vækker både undren og fascination.

“Jeg arbejder meget med kontraster – det gode og det onde, det bløde og det hårde, det smukke og det grimme.

Ikke alt vil nødvendigvis være pænt og klassisk og nogle udtryk vil måske endda provokere lidt,” fortæller Ravna med et glimt i øjet.

Et eksempel på hendes kreative tilgang er hendes fortolkninger af kendte eventyr.

Til Valentinsdag kan du for eksempel forvente en Skønheden og Udyret-inspireret dekoration, som vækker genklang fra historien. Til foråret bliver det måske Tommelise, der sætter scenen for blomstermagien.

En drøm går i opfyldelse

For Ravna er åbningen af BlomsterHexen kulminationen på mange års drømme og hårdt arbejde.

Med en baggrund som blomsterdekoratør fra Violen i Odder og en årelang erfaring fra forskellige blomsterbutikker, har Ravna længe drømt om at skabe sit eget blomsterunivers.

“Jeg har altid vidst, at jeg ville åbne min egen butik, og nu bød muligheden sig endelig. Jeg elsker at arbejde med mine hænder, og jeg finder ro i de kreative processer. For mig handler det om at skabe noget, der giver både mig og andre glæde,” forklarer hun.

Den bæredygtige tankegang spiller også en stor rolle i butikken, og Ravna arbejder så vidt muligt med sæsonens blomster, bruger naturmaterialer og samarbejder med lokale aktører som Høsteriet – et lille økologisk gartneri i Hjortshøj, der ikke benytter kunstgødning og sprøjtemidler.

“Jeg ønsker ikke at misbruge ordet bæredygtighed, men jeg gør mit for at reducere plastikaffald og sortere så meget som muligt. Naturen er magisk i sig selv, og jeg vil gerne arbejde på dens præmisser.”

BlomsterHexen holder åbent mandag til fredag fra kl. 11-17 og den første lørdag i hver måned fra kl. 10-13.

Du kan følge med på BlomsterHexens sociale medier for opdateringer og kommende arrangementer her.

Hvad: BlomsterHexen åbner
Hvor: Nørregade 53
Hvornår: Lørdag den 1. februar 2025


Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien