Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blomstrer i januar: Særlig grillbar åbner i Risskov

margueritten

Den legendariske Skødstrup-grillbar Margueritten åbner nu også i Risskov. Det sker 31/1 – nærmere bestemt på Nordre Strandvej 54B.

Margueritten i Skødstrup er en unik fusion mellem en sushi- og en grillbar.

”Vi prøver igen at skabe et kultsted; en legendarisk grillbar,” lyder det fra indehaver Henrik Harmsen, der fortæller, at det egentlig aldrig var meningen at udvide. At åbne en hel kæde er ej heller ambitionen.

”Men nu blev de helt perfekte lokaler i Risskov ledige, og så slog vi til. Det var for god en chance til at lade gå fra sig.”

Den nye Margueritten kommer til at være en kopi af den originale grillbar i Skødstrup i alt fra menukort til indretning. Dog bliver der i Risskov ingen takeaway-luge og sushiservering.

Ingen sushi, men poke bowls på menuen

Og trods fraværet af sushi, vil sushikokkene fra Skødstrup-Margueritten stadig være indover, da de populære poke bowls vil være at finde på menuen i Risskov.

”Vi kan levere en høj kvalitet af sushibowls, da vi bruger særlige sushiris, frisk laks og tun,” lyder det fra Henrik Harmsen.

Marguerittens menu består derudover både dansk mad som stegt flæske med persillesovs, flæskesteg med brun sovs og kartofler, samt pita og burgers.

Der bruges danske kartofler fra lokale landmænd, dansk krogmodnet oksekød, kylling fra danske gårdkyllinger, hjemmelavet sovs og ikke mindst, ifølge hjemmesiden, ”minimum tre meter dansk flæskesteg – hver dag.”

Henrik Harmsen afslører, at der i løbet af den første åbningsmåned vil være lidt forskellige tiltag og tilbud for at udbrede kendskabet til det nye spisested.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.