Helt vanvittigt: BMW brager ind i supermarked
365discount i Solbjerg holder lukket på ubestemt tid, efter butikken søndag var udsat for en ‘uheldig hændelse’.
I aftentimerne bragede en hvid BMW ind i supermarkedets indgangsparti, som tydeligvis fik en hård medfart.
Det viser billeder fra stedet.
365discount i Solbjerg var sent søndag aften ude at bekræfte hændelsen, som alle heldigvis slap uskadt fra.
“I aften har vi været ude for en meget uheldig hændelse, hvor en bil er kørt ind i vores butik.
Heldigvis kan vi meddele, at alle medarbejdere og kunder er okay, og at ingen er kommet til skade. Det er det allervigtigste for os.
På grund af skaderne på butikken er vi desværre nødt til at holde lukket på ubestemt tid, mens vi får overblik over situationen og undersøger omfanget af skaderne,” lyder det fra butikken på Facebook.
Fotos: Presse-fotos.dk
Har prøvet det før
Det er ikke første gang, discountbutikken i Solbjerg bliver ramt af et kørtetøj.
Så sent som i marts 2025 sad en 70-årig kvinde bag rattet i en bil, der kørte ind i supermarkedet.
Nu må butikken igen holde lukket efter en lignende episode:
“Vi beklager de gener, dette medfører, og vi håber på jeres forståelse i denne svære situation.
Vi vil naturligvis holde jer opdateret her på siden, så snart vi ved mere om, hvornår vi kan åbne dørene igen.
Tak for al jeres støtte og omsorg. Det vigtigste er, at alle er i sikkerhed, og at ingen kom noget til,” lyder det fra 365discount.
Det er endnu uvist, hvem der sad bag rattet i den hvide BMW, der søndag aften bragede ind i butikken.

