Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bølge af indbrud: Flere forretninger i Aarhus er ramt

Af Freja Dumont
politi
politi

I løbet af de seneste uger har Østjyllands Politi modtaget flere anmeldelser om indbrud i forretninger og caféer i Aarhus. 

Det seneste døgn blev der desværre også begået flere indbrud. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Særligt i det centrale Aarhus har de erhvervsdrivende været hårdt plaget af indbrud, og derfor har Østjyllands Politi også for tiden et skærpet fokus på området.

Fra Graven til Jægergårdsgade

Indbruddene og indbrudsforsøgene har blandt andet over det seneste døgns tid ramt en frisør i Graven, caféer på Åboulevarden, Frederiksgade og Pustervig, en bar på Maren Smeds Gyde og caféer på Jægergårdsgade og Nørre Allé i Aarhus C.

Også forretninger på Badstuegade og Trepkasgade har haft ubudne gæster.

Politiet opfordrer til, at man ikke opbevarer kontanter eller lader øvrige værdigenstande ligge synligt fremme for ikke at friste evt. indbrudstyve unødvendigt.

Kontakt gerne politiet på telefonnummer 114, hvis du har relevante oplysninger til politiet.

Del artikel

Andre læser også