Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens sjoveste børneløb: Masser af underholdning og overraskelser

Af Freja Dumont

Lørdag d. 11. juni 2022 afholdes det traditionsrige og enormt populære børneløb i forbindelse med BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon.

Alle børn i alderen 0-14 år kan være med til det 2 kilometer lange løb, som afholdes i samarbejde med name it, og bliver afviklet i området, hvor det store halvmaraton skydes i gang dagen efter.

Der venter altså børnene nogle helt unikke rammer, da de får lov til at tage de første skridt på noget af den rute, som om søndagen bliver indtaget af tusindvis af løbere.

Du kan tilmelde dine unger til name it løbet lige her.

Byens sjoveste børneløb: Masser af underholdning og overraskelser

Løb med byens maskotter

Name it børneløbet er meget mere end bare et løb. I start/mål området vil der nemlig være en række aktiviteter, forskellige typer underholdning for børnene og en masse andet sjov.

Maskotten Birdy fra Aarhus Motion kommer bl.a. og hepper på de mange seje børneløbere sammen med en masse andre af byens maskotter, der vil sørge for, at der bliver skabt en helt speciel stemning.

Byens sjoveste børneløb: Masser af underholdning og overraskelser

Ruten på 2 km befinder sig i området omkring Rådhusparken og Frederiks Allé, og der vil hele vejen være masser af opbakning, underholdning og heppere.

Der laves flere startgrupper, så der hele tiden er god plads på ruten, og det er muligt at tilmelde barnet i to forskellige startgrupper, dvs. man kan tilmelde sig både med og uden forældre.

Forældrene skal naturligvis ikke tilmeldes men løber gratis med.

Alle børn får udleveret en lækker T-shirt, som de kan løbe i. Samtidig får de et flot diplom og en fin medalje med logo og årstal som et stolt minde for deres præstation og en spændende overraskelsespose.

Dette får du:

  • Kvalitets T-shirt
  • Sej medalje
  • Overraskelsespose
  • Navn på startnummeret
  • Sikker, afspærret rute
  • Væske på ruten og i mål
  • Chip tidtagning
  • Frisk frugt
  • Flot diplom
  • Underholdning hele dagen
  •  Mulighed for at møde alle byens maskotter

Hvad: name it børneløb
Hvor: Rådhusparken/Musikhusparken
Hvornår: Lørdag den 11. juni kl. 12 

Del artikel

Andre læser også