Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Præmier for 200.000 kroner: Kom til kæmpe banko-event i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Turbinehallen
Foto: Turbinehallen

Er du erfaren bankospiller, ved du udmærket godt, hvad ”vilde svaner” og ”gamle Ole” (henholdsvis 22 og 90) betyder.

Men når Børneulykkesfonden inviterer til årets store Überbanko søndag den 3. marts i Turbinehallen, behøver du ikke at kende så meget som et eneste udtryk fra bankolingo-ordbogen.

Her er alle – uanset erfaring og niveau – hjerteligt velkomne, og du kan forvente højt humør, når der trækkes numre i den gode sags tjeneste.

Donerer hele overskuddet

For man må så sandelig sige, at du kan deltage i Überbanko 2024 med samvittigheden i behold.

Hele overskuddet fra arrangementet går nemlig ubeskåret til Børneulykkesfondens Legehelte.

Fakta om Legeheltene:
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse – også børn der er ramt af sygdom. Men et sygdomsforløb, en indlæggelse og kroniske diagnoser er ofte forbundet med stor inaktivitet og ensomhed. Det kan have store konsekvenser for indlagte børns fysiske, kognitive og sociale udvikling. Derfor arbejder Legeheltene for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn i alderen 1-14 år, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark. Legeheltene skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab – og med plads til at være barn igen. Børneulykkesfonden har i dag ansat 21 Legehelte på 33 forskellige børneafdelinger inkl. psykiatrien, 7 indkvarteringssteder for flygtninge og 2 børnehjem.

Kilde: Børneulykkesfonden

Deltagelse i det store banko-event i Aarhus koster 125 kroner pr. person, og med i billetprisen er en drikkevare (kaffe/the/vand).

Det vil være muligt for at købe frokost i Turbinehallen på dagen.

Vilde præmier på spil

Det bliver alt andet end kedeligt, når den inspirerende og underholdende influencer Julie Elgaard indtager rollen som vært, trækker numre og deler ud af de vildeste præmier.

“Jeg glæder mig helt vildt til at skulle være bankovært og håber, at der kommer rigtig mange gæster til arrangementet, så vi kan støtte Legeheltene med et flot beløb.

Så tag familien under armen, vær med til at støtte en god sag – og vind en masse skønne præmier!” lyder det fra Julie Elgaard.

Præmier for 200.000 kroner: Kom til kæmpe banko-event i Aarhus
Foto: Børneulykkesfonden

Her er dagens program:

  • Kl. 12.00: Dørene åbnes og salget af bankoplader begynder. Pladserne i salen er unummererede, så kom i god tid!
  • Kl. 13.00: Første bankorunde begynder.
  • Kl. 13.45: Pause. Der kan købes mad og drikkevarer.
  • Kl. 14.15: Anden bankorunde begynder.
  • Kl. 15.00: Ekstrapræmier uddeles.
  • Kl. 15.30: Tak for i dag!

Ifølge arrangøren vil det bl.a. være muligt at vinde skønne cremer, teaterbilletter, køkken- og boligudstyr, fine smykker, sjove brætspil, spændende bøger og lækre gavekort.

“Vi er så privilegerede, at en lang række firmaer har doneret fantastiske præmier til arrangementet. Vi har indsamlet præmier for knap 200.000 kroner,” skriver Børneulykkesfonden.

Præmiepuljen er fyldt med eksklusive sager fra mærker såsom Sæther Beauty, Rituals, Part Two, StineA smykker, Bezzerwisser, Musikhuset Aarhus, MASH, Rosendahl, Alsik Hotel & Spa og mange, mange flere.

Hvad: Überbanko 2024 i Turbinehallen
Hvor: Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C
Hvornår: Søndag den 3. marts 2024

Du kan læse mere om det store banko-event og købe billetter lige her

Del artikel

Andre læser også