Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Inden gigantisk havneudvidelse: Borgmesteren inviterer til debat

Af Freja Dumont
Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

Hvis du mener noget om udvidelsen af Aarhus Havn, bør du sætte kryds i kalenderen tirsdag d. 21. juni.

Her afholder Aarhus Kommune nemlig den første af to borgerkonferencer med henblik på at få uddybet og kvalificeret beslutningsgrundlaget med afsæt i de indkomne høringssvar inden den politiske behandling af sagen.

Forslaget om havneudvidelsen går ud på at lægge endnu mere til på den sydøstlige del af havnen og skabe et nyt havnebassin. I alt en udvidelse af landarealet med 104 hektar – svarende til godt en million kvadratmeter.

Inden gigantisk havneudvidelse: Borgmesteren inviterer til debat
Aarhus Havn i dag. Foto: Aarhus Kommune
Inden gigantisk havneudvidelse: Borgmesteren inviterer til debat
Forslaget for havneudvidelsen kaldes Yderhavnen og omfatter en ny ydermole samt to etaper med bagland, som anlægges mod øst i forlængelse af containerhavnen og den nye færgeterminal. Foto: Aarhus Kommune (illustration)

Det er borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (K), der har taget initiativ til borgerkonferencen.

”Jeg er meget optaget af, at vi får belyst forslaget om en udvidelse af havnen bedst muligt.

Jeg håber, mange vil benytte sig af muligheden for at komme til borgerkonferencen, og jeg glæder mig meget til at høre, hvadaarhusianerne har at sige,” siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelese.

Temamøder på tegnebrættet

Allerede i dag bliver der taget hul på en ny debat om havneudvidelsen.

Det sker, når udvalgte interessenter og fagpersoner mødes til to temamøder om havneudvidelsen.

D. 7. juni afholdes endnu to temamøder. Ved temamøderne skal blandt andre Beskyt Aarhusbugten, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Havne og Erhverv Aarhus m.fl. debattere fordele og ulemper ved udvidelsen.

Debatten på temamøderne bliver udgangspunktet for dialogen ved borgerkonferencen.

Fagpersoner, fortalere for og modstandere repræsenteres

”Jeg er glad for, at så mange interessenter og fagpersoner har sagt ja tak til at debattere havneudvidelsen.

Debatterne på temamøderne og borgerkonferencen giver et rigtig godt grundlag for byrådets politiske behandling af sagen,” siger rådmand Steen Stavnsbo, der også deltager ved temamøderne.

Det er Teknik og Miljø, der har stået for at udvælge og invitere deltagerne til temamøderne. Interessenterne er udvalgt, så både fagpersoner, fortalere for og modstandere af havneudvidelsen er repræsenteret.

Borgerkonferencen bliver holdt på Aarhus Rådhus om aftenen d. 21. juni. Der bliver plads til 500 deltagere, men konferencen bliver også streamet.

Teknik og Miljø kommer med mere information om selve borgerkonferencen og tilmelding, når temadrøftelserne er afviklet.

Efter sommerferien inviterer Teknik og Miljø igen til temamøder og borgerkonference. Her skal uafklarede dilemmaer og spørgsmål debatteres, ligesom nye vinkler og input fra de kommende temamøder og borgerkonferencen skal undersøges.

Det hele samles op og vedlægges indstillingsmaterialet til byrådet, når de forventeligt begynder at behandle sagen inden årets udgang.

Argumenter for og i mod

Aarhus Kommune argumenterer for en havneudvidelse ved, at den vil komme til at styrke byens rolle som forbindingspunkt til resten af verden.

Samtidig vurderes det, at Aarhus Havn får færre og færre ubenyttede områder, og at det derfor er en nødvendighed at udvide og skabe mere plads.

Modstandere af havneudvidelsen frygter til gengæld, at den store udvidelse vil fjerne havudsigt især i området syd for havnen bl.a. langs Strandvejen og fra Mindeparken

Se visualiseringer af, hvordan udvidelsen vil kunne ses fra Helnan Marselishotel her.

FØR

Inden gigantisk havneudvidelse: Borgmesteren inviterer til debat
Sådan ser der i dag ud fra Helnan Marselis Hotel på Strandvejen. Foto: Aarhus Kommune (illustration)

EFTER

Inden gigantisk havneudvidelse: Borgmesteren inviterer til debat
Sådan vil udsigten fra Helnan Marselis Hotel på Strandvejen komme til at se ud efter en havneudvidelse. Foto: Aarhus Kommune (illustration)

Del artikel

Andre læser også